pu ha- lidt eftertanker.....mest til mig selv!

der er gået hele 4 måneder siden jeg skrev sidst- det er lang tid- især med ungerne hvor der jo sker så meget på kun 1 uge... Josefine har lært at kravle, gå og har 8 tænder og ondt i ørerne... håber hun får dræn i, så vi kan sove igennem om natten og hun ikke skal køre på panodil- det har varet i 2 mdr. nu...

Dennis og jeg skal på personalekonference med arbejde fra imorgen til fredag, så mine forældre kommer med toget fra Hadsten til Kbh. hovedbanegård. Far har lige ringet og sagt at de da vist ikke havde billeterne, som jeg havde sendt dem..... hold da fast jeg røg op i det røde felt, for jeg havde netop ringet 2 dage efter at jeg havde sendt dem billeterne og spurgt om de havde fået dem og fået ja på det..... nå men undervejs i samtalen- et kvarter inden de skulle hentes af min søster for at blive kørt til toget fandt de så kurverten med billetter... hold da fast nu en time efter kan jeg stadig mærke oplevelsen i kroppen- og jeg bliver også ked af det, da de jo faktisk er ved at blive gamle og man skal dobbelttjekke alt, lige som med ungerne. Det er nok det sværeste ved forældre- det at vænne sig til ikke at forvente at de kan alt hvad de kunne førhen. Selv om de gerne vil, og selv om de har gearet ned.

Dennis mor har også ligget på sygehus og er nu på genoptræningshjem. Jeg var hjemme ved mine forældre i weekenden efter josefines 1 årsfødselsdag med begge unger. Jegt skulle til 25 års jubilæum på hardsyssel efterskole lørdag og havde inviteret Hanne og anders m unger og Lilly og Per hjem til frokost hos Mor og Far søndag for at fejre fødselsdagen- tænkte at de så slap for at komme til Holte. Det var kun Per der kom for lilly var indlagt med en slem blærebetændelse, hun var meget forvirret og havde slået halebenet tror jeg- ved et fald.. og noget af hendes medicin var så med til at gøre hende meget konfus og morfinen som tog smerterne fra faldet gjorde det vel heller ikke bedre- men sammen med hendes gener fra gigten og den stærke påvirkning fra stærk medicin i flere år, og en strabadserendeudflugt i bus til polen med en veninde, ja så klattede hun helt sammen.
Pigerne og jeg forsøgte at besøge hende på sygehuset om mandagen, men det var spild af tid. Pernille var ked af at være der, Lilly virkede ikke som om hun forstod noget eller ville kunne huske noget- og det var træls at slæbe rundt på to små trætte børn og ikke få lov at komme ind på grund af morgentoilette på nogle af de andre patienter på 4 sengsstuen- sikken en jammer at lægge 4 gamle, ringe sammen- pu ha- jeg håber min krop holder længere end vores 70-74 årige forældres...... min svigerfar viste så også at hele situationen var svær at forstå og overskue konsekvenserne af- man mærker sgu ikke lige deres kapacitet / mangel på samme ved familiekomsammen mv.
Nå hun er i bedring og kommer hjem igen på et tidspunkt- men hvordan det kommer til at fungere vides ikke..

Mht at fødselsdag for ungerne eller mig selv hos mine forældre så er det sidste gang jeg gør det- det kom en spydig bemærkning fra min søster om at jeg bare inviterede gæster og lod min mor ordne det hele- det er næsten rigtigt. De slap så for at køre herover og hjem og overnatte på sofaen. Plus jeg havde inviteret til frokost og ikke det kaffebord som hun så diskede op med i den pæne stue med mågestellet. Jeg havde bare tænkt at vi skulle ses afslappet og sidde i køkkenet. Men sådan bliver det jo aldrig alligevel- men Hannes kommentar gør mig stadig ked af det. Og jeg svarede også spydigt tilbage at jeg ikke havde inviteret til mere end frokost- det var da de var bænket ved kaffebordet- så det var lidt meningsløst at antyde at de bare kunne skride....
men det er svært at bo så langt væk og så lave små lette arrangementer som en gang eftermiddagskaffe, når der er 2 * 3½ times kørsel for dem alle.

På arbejde synes jeg at det er lidt svært i øjeblikket, der er en pige som efter en alvorlig samtale om hendes indsats har været sygemeldt men nu er komemt tilbage... hvad skal der nu ske- der er ingen officiel udmelding og afklaring- men "de" går og samler sammen til en fyring- og jeg kan mærke i maven at den der pariabehandling hvor man ikke må vide noget, og ikke spørger hende om noget og i hvertfald ikke skal spørge vores leder om noget går mig på og tager kræfter. Desuden har jeg en del at lave- det har vi alle og jeg er glad for det- men kan mærke at natteroderiet med Josefine tager kræfter og evne til at præstere og fokusere om dagen. Og jeg føler ikke jeg magter at lave det samme resultat som tidligere- specielt fordi jeg ikke er tilstede de 37 timer men må gå senest 15.30 for at hente unger- og jeg har jo altid lagt meget mere tid i jobbet- det skal jeg vist bruge en del tid på at vænne mig til... og på ikke at have dårlig samvittighed og være ræd for ikke at gøre nok, nå nok- for jeg tror stadig at det jeg laver er ok- men når bare ikke så meget, som nogle af mine kollegaer- og det giver mig en usikkerhed omkring mit værd.

Dennis har SÅ MEGET for meget arbejde- så herhjemme er ingen reelle diskussioner om arbejdsfordelingen- han afleverer og jeg henter og laver aftensmad- så rydder han væk mens jeg gør unger klar til at komme iseng og så arbejder han om aftenen og hver søndag- så her bliver kun gjort rent i ekstraordinære tilfælde og kun et minimum- og vaskemaskinen kører hver dag- men sådan er det jo nok for mange- men vores liv hænger ikke sammen i flere år med den arbejdsmængde han har- og det ved han godt, men ingen af os synes han skal sige fra nu- der skal jo være tid til at nogle af de forandringer han gerne vil gennemføre i jobbet kan slå igennem- men det går så langsomt....

tja jeg har da også oplevet dejlige ting siden sidste indlæg- sommerferie i campingvogn på djursland, zoologisk have med min søsters familie, weekend med Dennis familie, besøg hos venner, strikke festival med webstrikkerne og dertilhørende store garnindkøb og i februar venter en tur til barcelona mad mine kollegaer- vi skal på samarbejdssemninar med vores nye kollegaer i Viborg- det bliver svært ikke at sidde og tænke os og dem- nu hvor min byggeafdelinge skal flytte ud i andre lokaler end dem Byg har boet i i 10 år- og hvor resten af firmaets stabsfuktion sidder- endnu en forandring- som medfører længere transporttid til arbejdet- hvis jeg cykler ind- som jeg har gjort nogle dage om ugen siden sommer ferien så bliver der 17,5 km frem for 17 km- men når jeg skal med tog mv så skal jeg skifte- og det tager tid- så jo der er egentlig nok at forholde sig til i en hektisk hverdag- men ungerne har det godt i vuggestuen- selv om det stresser mig at der er så mange regler om sko af, sortering af tøj og hjemmesko med navnemærker i, sutter med navn på og rigtigt tøj både i garderoben og ved puslepladsen osv osv- arbejdsdag- som vi ikke har meldt os til- og husk nu dit og husk nu dat....

heldigvis er børnene glade og skidefrække og svære at holde røven oppe på konstant- men vi gør hvad vi kan selv om der flyver en finke af panden af og til- og stemmen bliver hævet når frustrationerne slår lidt igennem- og så skal man jo rumme sine børn og det påvirker dem i dårlig retning at råbe af dem osv osv,,,

Hvis du som læser af dette synes det hele lyder træls- så lad være at kommenter på det- jeg har skrevet det her til mig selv or at få det ud af systemet- og hører gerne fra jer der giver mig ret- men har sgu ikke behov gode råd om hvad jeg ellers kunne gøre- tak! - alt er mine tanker som har tumlet rundt længe især når jeg går tur med hunden og får lidt frisk luft- nu vil jeg sætte mig med en kop kaffe og nyde min fridag inden der skal ordnes mere vasketøj, købes ind, hentes forældre og pakke v posthuset og børn og laves aftensmad til idag og imorgen, puttes børn og redes seng til mor og far og pakkes kuffert til i morgen og inden Dennis kommer hjem fra arbejde kl. 22 iaften..- og nu er bolledejen vist hævet så den kan komme i ovnen ;-)

Josefine er 9 mdr- dagene løber :-)

I forgårs blev Josefine 9 mdr. Mærkeligt at hun nu har været hos os lige så længe som hun var i min mave. På billederne her fører hun sig frem på puslebordet- men er ikke helt tilfreds med at hun ikke må tage fat i kameraet. Og I får lige et Shot af Pernille med på vejen også. Dennis er på arbejde iaften- møde igen. Jeg hentede pigerne kl. 16.30 i vuggestuen. Tove (pædagog) spurgte om vi havde mulighed for at hente pigerne tidligere nogle dage- f.eks. ved hjælp af en barnepige. Hun synes det bliver nogle lange dage for dem begge. Vi har snakket om at finde en babysitter- men mest for at kunne have en om aftenen eller når vi begge skal til møde- men det kunne være at vi skulle have en fast til at hente en dag om ugen. Selvfølgelig går jeg lidt i forsvar når jeg får den slags at vide, men hun kunne mærke på pernille at hun søger de andre børns forældre når de bliver hentet, når dem hun leger mest med er hentet. Tjah- jeg forstår ikke hvprdan de andre familier får det til at hænge sammen med fuldtidsjob og så at aflevere kl. 8 eller senere og hente før kl. 16.- hvordan fanden får de råd til at bo i Holte hvis de kun arbejder halv tid???

Nå men vi spiste på terrassen- Pernille hjalp med at lave koldskål og vi hyggede- for en gangs skyld var der ikke meget ballade under maden- måske fordi Josefine sov ca 25 min lige inden vi gik hjem fra vuggeren.. måske skulle jeg bede dem om at putte hende sidst på eftermiddagen lidt oftere. Hun er vild med at spise med hænderne- så hun var totalyt klistret ind. Så vi gik i karbad alle tre. Pernille havde lavet "puha" tidligere så jeg satsede på at hun ikke satte sig i badevandet- som det ofte sker når hun lige hygger sig allerbedst. Det gik fint og Josefine vænnede sig også til vandet, hun har været lidt bange for badekarret. Efter lidt tørring og sofa hygge ville jeg lige gøre mælken klar til sengetid- og så sked Josefine selvfølgelig på stuens parketgulv- og jeg fangede hende først da hun havde rodet godt rundt i det- så ind i bruseren med både hende og mig- og håndklæder og morgenkåbe røg i bunken til akut vask. Pernille kiggede betuttet på og kom så til at tisse på gulvet i badet- det blev hyun selvfølgelig ked af, for hun er ved at lære at gå på potten eller wc når hun skal tisse, så hun vidste godt det ikke var så godt- men det var da nemt at tørre op. Da vi så kom ud af badet stod hunden og slikkede babybæ i sig....... det var det beskidte areal i stuen ikke blevet mindre af- så efter at ungerne var puttet og havde fået flaske og var faldet til ro kunne jeg fjerne møget- hunden var røget ud i haven- og så stod den på vask og køkkenoprydning :-)))

så er jeg på nettet igen !

Nu er der snart gået 3 uger siden vi flyttede herover til Holte- og jeg stopper så småt med at sige hjem om huset i Esbjerg.
Pigerne er startet og indkørt i vuggestuen. Det har været noget helt andet at aflevere Pernille et nyt sted denne gang end da hun startede feb. 08 på Novrupvej. Her er der ikke nogle piger lige i hendes aldersgruppe- de er enten 5 mdr yngre eller ældre. Hun har snakket meget om Freja og gyngerne og om den ene af de gl. pædagoger Tove. Jeg synes det har været lidt svært, da hun jo lige skal lære hvordan reglerne er og hvordan man omgåes de nye børn- hvor hun jo på Novrupvej lige var kommet i den ældste gruppe og var "vokset" op med de andre. Men hun går på med krum hals og nyder den dejlige legeplads. At jeg så savner at der blev gjort noget ud af at man sagde ordentlig farvel til de voksne når man gik hjem og kan mærke at vanerne om at blive rost når man skulle pudse næse osv fader ud- er jo så mit savn- men til gengæld lærer hun sikkert nogle andre ting og omgangsformer.
Josefine er glad bare de vil sidde med hende og nusse. Men de har da begge været pjevsede, forkølede og trætte når de kom hjem og Josefine er begyndt at vågne og være vågen om natten- men de har jo også været på overarbejde for at lære alt det nye at kende.
I mandags startede jeg på arbejdet igen. Aftenen før følte jeg det som om jeg skulle starte helt nyt, men lige så langsomt kommer det velkendte igen og opgaverne flyder til efterhånden som dagene går. Men det er utroligt skønt at kunne gå ud af døren om morgenen og lade Dennis få ungerne i overtøjet og aflevere, mens jeg sidder i S-toget med en bog og har lidt Ellen-tid.

så kører flyttebilen snart til Østre Paradisvej

Ja der gik vist lige 3 mdr siden sidste indlæg: Hvad skete? Jo Dennis fik i slutningen af januar tilbudt en forfremmelse til en stilling i Holte- og jeg skulle så blot arbejde fra byggeafdelingen i København istedet for i Kolding. Efter en hel del overvejelser sagde vi ja til at pakke og komme til Sjælland (igen) med 4-toget.... Så da Dennis nye stilling blev officiel satte vi huset til salg og søgte institutionsplads til pigerne i Rudersdal kommune. Vi forventede ikke at få plads førend de 3 mdr's garantiperiode var udløbet- men en uge efter opskrivningen kom der brev om at der var plads til vores to piger i Skovlyhuset kun 500 meter fra vores nye lejebolig- og det pr. 1. maj og ikke medio juni.... pu ha- vi har haft travlt med at ejendomsmæglere på besøg for at sætte huset til salg, med at rydde op for at huset skulle fotograferes- der blev lige lavet ny terrasse og repareret lidt hist og pist- og her er blevet ryddet op- inkl. gemt legetøj af vejen- hver gang en evt køber har vist sig- det sker så ikke lige så tit- selv om vi da har udsigt til Ho bugt og Fanø fra sofaen i stuen.... så havde vi også barnedåb og holdte bryllup- det var lige ved at blive glemt i al den øvrige tumult- men en dejlig dag var det for os alle.

Siden 1. april har Dennis arbejdet på sit nye kontor og været i det nye hus ml. 2-4 dage om ugen- så jeg er blevet alenemor. Det har nu ikke været så hårdt som jeg forventede for Josefine startede i vuggestuen 1. april da jeg jo skal starte på arbejde(nedsat tid) her i maj. Det er gået rigtig fint med hende- en god indkøring de første par uger...

Samtidig med at hele huset nu er pakket ned til flyttebilen i morgen kl. 9.00. Nej der mangler lige Dennis' sidste akvarie- han er ikke kommet hjem endnu fra Sjælland, halvdelen af køkkenet og det ene badeværelse står stadig i skabene og pigernes værelse skal også først ryddes i morgen tidlig. Desuden skal traileren tømmes for både skrald, genbrug og flasker igen... jeg har kørt et par gange med den på det seneste..

Pernille er vild med at lege gemmeleg/ putte sig i flyttekasserne- og løber rundt mellem dem- der er 135 fyldte kasser af varierende størrelser fordelt i hele huset og nogle i garagen, og i morgen kommer der flere til.

Her sidder Josefine intet anende om morgendagens strabadser- bare hun får mad og kærlighed og legetøj og lov til at udforske verden er hun glad- jeg håber hun sover hele natten- og at Pernille ikke taber sin sut alt for mange gange og kalder så Josefine vågner... Mine ben er trætte og min ankel overanstrengt, så jeg skal snart have stængerne op..

Her er lige et sidste snapshot fra en af mine bunker.. den grønne vadsæk i midten er fyldt med sko og støvler... og det er pinligt nok kun mine..

Pigerne sagde farvel i vuggestuen idag med is og knusere hele vejen rundt. De har været glade for at være der og personalet har været meget glade for dem- så Pernille får nok et brev fra dem snart. Det glæder vi os til- og på mandag kl. 10. starter de så det nye sted- det er jeg spændt på hvordan spænder af- især med Pernille, hun kan godt være utryg ved fremmede og har givet udtryk for det når der har været vikarer i vuggestuen.

Det var lidt vemodigt at aflevere dem derude i morges, der er trods alt en del af personalet jeg vil savne. Pernille fortalte bl.a. om Jytte her til aften da hun skulle sove- og så selvfølgelig om den bedste veninde Freya- som er blevet det store hit de sidste 2 uger. Nå der kommer nok nogle nye kammerater til i fremtiden :-)

nyt strik på pindene

Ja det er jo ikke fordi jeg er færdig med dominosjalet- men købte "Vendestrik" af Hanne Meedom og måtte lige lave en lille bluse til Pernille- det er den på forsiden af bogen :-) bare i en rød farve- jeg er halvvejs så det går fremad og er rart med lidt andet, hvor der er et færdigt resultat i sigte inden for nærmeste fremtid... Hverdagen er startet igen- med fuld fart på- har lige været alene hjemme et par dage, så det giver lidt ekstra arbejde om morgenen når det også er mig der skal aflevere Pernille- men hun nåede da formiddagsfrugten i vuggestuen. Vi har fået sendt invitationerne ud til barnedåben- det bliver d. 7. marts- altså 14 dage før Josefine bliver ½ år- håber hun kan passe dåbskjolen- så fejrer vi pernilles 2 års fødselsdag og skal vies når vi nu alligevel er i kirken- det bliver ikke et stort bryllup- blot de samme gæster. Jeg har dog inviteret mine to mostre med mænd også, da vi ikke ses dem så tit. Det giver lidt eftertanke at min tante lige er død- det var min morbros hustru- han døde i 2001 og nu er hun også væk. Ja så er det med at få set dem som endnu er her når der nu er en anledning til det.

glædelig baghjul

så er lillejuleaften, juleaften, 1. og 2. juledag overstået for denne gang. Sørgeligt eller rart alt efter hvordan man ser det- vi har haft nogle dejlige dage men forarbejdet har også været omfattende samtidig med at have en baby og en lille rolling rendende om benene- plus så tit har jeg altså heller ikke lavet and med det hele i mit liv før- så om 20 år kører det hele nok på skinner ;-)

Vi havde en rigtig hyggelig juleaften med ikke skrigende børn- det var det bedste af det hele- men meget mærkeligt at alle gaver allerede var åbnet kl. 20 og vi var klar til kaffen 20.30. Men sidste år tror jeg vi faldt i søvn på sofaen sammen og gik i seng kl. 23. Det gjorde vi dog ikke i år- men det var nu alligevel lidt romantisk at ligge i arm i sofaen ... det må vi vist snart prøve igen..

idag har vi fået restefrokost hos Ann fra Pernilles mødregruppe- det er 2 mdr siden jeg så Tobias sidst- hold fast han er lige pludselig blevet stor at se på- ikke så babyet i ansigtet- er det mon også sådan med Pernille?

- jeg ved godt bloggen handler meget om børn og barsel og hjemlige sysler pt- men der foregår jo heller ikke så meget andet i mit liv - så bær over med min ensporethed den forsvinder nok efterhånden som der bliver tid til andre ting i mit liv igen :-)

var i Kolding til konsultation med min gl ankelskade i ttirsdags- MR scanningen har vist jeg har slidgigt og at brusken i anklen er meget nedbrudt- øv æv- det eneste positive der er at sige om det er vel at så må forsikringen jo da anerkende min 4 år gl. skade ifht at den har givet men- men meget kedeligt for så kommer jeg jo aldrig til at kunne genoptræne foden helt- jeg må bare glæde mig over at jeg har været i Nepal på vandretur en gang i mit liv- og så håbe at jeg kan tage en easytur engang senere.. nå nu er der grædende børn i alarmen- jeg vil slutte med at ønske et godt nytår til denne internet verden :-)

lysere up-date

Mit humør blev klart bedre onsdag eftermiddag da vi gik vores sædvanlige hundeluftetur mens Pernille og jeg snakker om busser, biler, hunde, helikoptere (dem er der mange af i Esbjerg- de flyver off-shore) , nisser og lys i haver og vinduer og meget andet. Som det ses var vejret fantastisk og pigen i godt humør hvilket i sig selv smitter.. Nå men jeg fik luft til hjernen og sluttede torsdagen af med en dag til dag plan med de ting jeg og Dennis skal lave her op til jul. Så behøver man ikke tænke at man skal nå alt lige nu- for på planen er det jo først i morgen osv...

I dag har jeg fået lavet pebernøddedej da Pernille, hendes far og jeg skal hygge med det i morgen, mens Josefine ser på. Pernille snuppede telefonen her i eftermiddag og fik trykket så meget på knapperne, at der efterfølgende var en mand som ringede og spurgte om vi ville noget ? Nej egentlig ikke :-)

hvad gik der lige galt her?

Morgenen startede rigtig træls- endnu en dag i sigte med bleskift, manglende rengøring,

julegaver der ikke bliver indkøbt, babybadning, besøg af sundhedsplejersken, hundeluftning, hentning i vuggestue, aftensmad til tiden og gnaverier over at det føles som mit ansvar det hele- JRG SAVNER AT HAVE MIT EGET LIV- at gå på arbejde- Det gnaver i mig og der er ingen eller intet der tilfører mig energi. Der var en grund til at jeg for 20 år siden sluttede mit au-pair ophold med konklusionen at jeg ikke skulle være hjemmegående husmor. Men som vores barselsorlovs muligheder er skruet sammen nu om dage så føler jeg mig suspekt og som en dårlig mor ved ikke at ønske at blive hjemme ved Josefine så længe som muligt. Er der virkelig ikke andre der også føler sådan- gud hvor er vi kommet langt med ligestillingen- Jeg ønsker mig bogen "Lige meget værd" af Nina Frank i julegave- men mon ikke jeg bare skulle købe den selv..

nå men i forsøget på at opmuntre mig selv med en ostemad faldt jeg over rullen med brunkagedej som har ligget et år i fryseren og er rørt af min mor.... og fan'me om ikke de endelig blev bagt og der røg lige en rør hurtigt rundt kage med i ovnen- så dufter her i det mindste af hjemmebag når sundhedsplejersken dukker op med kontrol brillerne på. Utroligt som velfærdsdanmark puster mig i nakken: Vi har begge gode lønninger, betaler topskat, har gode biler, et pænt hus (kunne være mere velholdt, mangler dog den lækre have og den rigtige indkørsel og det nye samtalekøkken og welness badeværelset) og alligevel føler jeg at vi ikke er gode nok forældre- at der mangler nogle følelsesmæssige kompetancer ifht at rumme dit barn, dets skrigeri, vrede osv- "Jeg vil også være her!"sige et ekko inden i mig- jeg vil også ses og gøre det jeg har lyst til, udvikle mig- Godt jeg blev 40 inden jeg blev voksen (og hvor er det dog tungt at være voksen- teamwork siger min gode mand- ja men jeg synes sgu det er mig der står alene med ansvaret for at uddelegere og lave grundlag for teamworket)- og godt at det kun er en kort periode at ungerne er så hjælpesløse- og selvfølgelig elsker jeg dem- men jeg samler ikke overskud og energi ved at gå og nurse alt og alle døgnet rundt- jeg savner mit arbejde!!!!!- og nu er Josefine vågen og skal bades...så jeg må lige snuppe ostemaden med hende på armen igen...

Pernille er fyldt 1 3/4 år = 21 mdr!!

Hun fiser rundt og hygger sig- og så skal lillesøsters legetøj selvfølgelig også afprøves selv om man er lidt stor til det :-)

Ind imellem lander der lidt hårde ting i hovedet af den lille- og der bliver prikket i ører, mund og øjne, da det er ord som vi er igang med at træne- apropoa der kommer mange ord for tiden. det sagde de også i vuggestuen i fredags hvor der var bedsteforældre julehygge. Mine forældre kunne desværre ikke køre herned, da min far lige har fået opereret sit ene øje og skulle til kontrol- så mor var chauffør.. Men farmor og farfar dukkede op til sidst, de har også en lang køretur så Pernille ser dem ikke så tit- det mærkes desværre, da hun var lidt betuttet over at sidde på skødet af Farfar. Det må vi prøve at gøre noget ved. Men jeg var glad for selv at være taget med, da alle de andre børn havde gæster- og Josefine sov heldigvis imens at vi klippede stjerne og puttede masser af glimmer på.

Søndag besøgte vi min "lille" lillesøster- hun fylder 40 d. 18/12.... dejligt at se pernille lege med de to kusiner som jo er 6 og 10 år gamle allerede...

Josefine 2 måneder gammel :-)

De første 2 måneder af Josefines liv er nu gået. Jeg synes det er gået stærkt og dagene har taget hinanden, men pludselig er det blevet vinter og vi er hoppet fra sommer via efteråret på kort tid. Ihverttilfælde i min mentale verden, som jo består af næsten ens dage med faste rutiner iform af pasning af et eller to børn. Dennis synes tiden går langsomt. Det hænger sammen med at Josefine ikke smiler til ham, men mest græder når hun er ved ham- og han derfor står magtesløs ifht. at jeg "blot" giver hende bryst og så er hun tilfreds med det. Det virker dog ikke hver gang skal jeg hilse og sige- og ind imellem ønsker jeg at hun fik flaske, så jeg slap for at være malkeko og bedre kunne være der for Pernille. Det er svært ikke at kunne holde hende i mine arme når hun har behov for det- og det er jo ofte samtidig med at Josefine spiser og jeg laver aftensmad og vi alle er trætte- så selv om jeg ikke kan lide det "popsmarte" udtryk "Ulvetimen" ja så er det en realitet at den tid på dagen er en kamp. Og Overhyleren og Underhylderen kæmper om 1. pladsen i skrigeriets kunstart.

Men når der er fred og Pernille hygger sig og den lille er mæt så ser verden straks bedre ud.

Pernille 20 måneder

Efter Pernille har set hvordan vi putter Josefine i barnevognen er hun også begyndt at putte dyne over dukker og bamser, og give dem og Josefine sut er også et hit. Desuden har hun selv taget sutten til sig- den har hun ellers aldrig brugt før :-)

en tur til Ribe med Josefine og Rynke..

Vi har været så heldige at få en rigtig lækker vinterdragt/kørepose i gave- men jeg er bange for at Josefine vokser for hurtigt til at den kan passe vinteren over- så jeg måtte en tur omkring Ønskebørn i Ribe idag, som havde lagt en større model til side- og så røg der jo lige 3 par strømpebukser i posen også- det er lidt andet og varmere tøj der er behov for denne gang- ja faktisk den helt modsatte årstid end ved Pernille. Solen skinnede rigtig skønt og Rynke nød at være med, mens Josefine sov/ var rolig :-), så jeg fortsatte byturen i Ribes hyggelige gader og var en tur i genbrugsbutikken og i garnforetningen. Her blev det til indkøb af 7 nøgler Kauni 8/1 som jeg må finde et projekt til- havde måske håbet det kunne bruges dobbelt til FLS trøjen.. men er i tvivl om det- måske jeg skulle spørge webstrikkerne om det en gang... og til sidst fik jeg en tisse/spise/ammepause på BurgerKing- jeg vidste ikke den var kommet til Ribe- så der måtte jeg jo ind- men burgerne er ikke så gode som jeg syntes de var for 10 år siden- jeg kunne ihvertfald ikke smage den særlige flammegrillede smag som har gjort at jeg syntes de var bedre end Mac D...og fritterne var for fedtede... så mind mig lige om kun at bruge deres toilet og drikke deres kaffe næste gang :-)

Josefine vokser hurtigt

I forgårs var Josefine til 5 ugers undersøgelse og hun er allerede vokset fra at være 4530 gr ved fødslen til nu at veje 5600 gr... (de første 14 dage tog hun 600 gr på..) og hun er også groet i længden fra 54 cm til nu 60 cm- så de første poser med småt babytøj er allerede samlet og røget videre til den næste kommende mor til en lille pige- vi regner ikke med flere børn- har fået hænderne mere end fulde med de to dejlige unger vi har været heldige at blive tildelt...
- der kommer flere fotos af hende senere- men jeg kan mærke at hvis jeg skal have foto med på hvert indlæg så får jeg aldrig skrevet noget på bloggen..

garnudsalg = et par fritimer :-)

Josefine og jeg tog bilen til garnudsalg i Kolding i søndags- en dejlig lang køretur hvor hun sov både ud og hjem igen og jeg fik brugt en time på at se på garn og bruge næsten alle de penge jeg havde taget med- SKØNT med lidt fri herhjemme fra, hvor pernille var hjemme fredag med feber og snot og hvor det er tydeligt at mærke at hun bare vil op til mor hele tiden- og ellers er blevet utroligt "glad" for at smide sig på gulvet og tude i frustration over at der er kommet en tidsrøvende yngre model ind i vores hjem- det er så synd at se hende være ked af det og ikke kunne tage hende op eller hjælpe enten fordi Josefine er ved at bleve ammet eller fordi Pernille er så gal at hun ikke vil røres ved... pu ha- så dejligt med et par fritimer sidst på weekenden...

og her er link til den trøje jeg købte garn til i 3 farver: lys lavendelblå, meleret/tweed gråblå og meleret brun- er startet på strikkeprøven- og pind 3 passer fint- og mønsteret er enkelt startende fra halsen og ned- og hvis jeg kun får strikket en, ja så er der jo mulighed for at lave alt mulig andet af det dejligt bløde garn... PS: Det er blusen til venstre jeg faldt for- den var strikket op i small så jeg regner med at en medium passer til mig- og at ribben er god til at dække lidt over de ekstra folder på maven jeg har fået...

josefine 1 mdr

Pernille 19 mdr

Pernille er utroligt varsom ifht at passe på når vi har ild i brændeovnen og tændte stearinlys- mon respekten for ild og meget varme er nedarvet fra urtiden- eller blot fordi hun har rørt ved den varme komfurlåge en enkelt gang?

Hun hjælper også gladeligt til når vi laver mad- og det giver lidt ekstra mulighed for at vi gør noget kun os sammen uden Josefine er den der får al opmærksomheden. Det er dejligt både for hende men også for mig, som jo også savner at kunne være mere for pernille, end jeg kan lige nu :-)

½ år senere og hvad gik den sommer så med?

uh ha- der er sket meget og min energi er blevet lagt andre steder end her på bloggen- men idag virker den trådløse funktion og jeg kan vippe vores lille nye datter i barnevognen mens jeg skriver.. ja jeg har jo ikke engang fået skrevet på bloggen at jeg var gravid igen- men hun er allerede en måned gammel.. og Pernille er også vokset rigtigt meget i det sidste halve år- jeg har lidt opfølgning mht at lægge billeder ind af hende for hver måned hun er blevet ældre- håber optimistisk at jeg får det gjort mens jeg er på barsel...

Desuden har jeg fået strikket lidt forskelligt, børnetøj især og så er jeg startet på et tørklæde i dominostrik inspireret af Vivian Høxbros stola:

Perniller 1½ år

Ja jeg fik ikke taget billeder i den sidste tid af graviditeten- den sidste måned med hold i ryggen, ondt i iskias osv kunne jeg godt have undværet.. men her er Pernille første gang med lillesøster- hvor hun er godt 18 mdr selv..

så er freden forbi..skraldemanden larmer ad H til

har lige siddet i 1½ time m blomster, kaffe og brød og læst et par blogs, skønt med lidt ro- Pernille er hjemme idag da vuggestuen strejker... jep- jeg skal faktisk arbejde hjemmefra samtidig- men trængte til en pause. Pernille sover- og så dog- for alle skraldespande bliver tømt idag- dem til papir, til grønt og til alm. affald- og ham m papiret støjer helt vildt- MÅSKE fordi vi altid kommer pap i også- det der med at stå og pakke papkasser sammen i dynger med fin snor om er livet altså for kort til her på adressen- det kan vi da ikke være bekendt- nej så på det seneste ryger det i alm. affald i stedet for- vi orker ikke de spydige sedler om fejlsorteringen igen, igen og igen... dovne ja det er vi vel- men det er altså upraktisk- så hun vågnede selvfølgelig lige, alt for tidligt- meen mon ikke den der flaske mælk jeg stak hende kan bestikke hende en time mere- jo jo jeg ved godt at pædagogerne siger hun ikke længere skal have flaske- og da slet ikke når hun skal sove- men vi er blevet enige om at den hårde afvænning med tuderi om natten osv bliver et sommerferie projekt. Lad os dog nyde den luksus for en småbørnsfamilie at hun sover fra 19.15- 6.00 ca uden andet en en enkelt vandopfyldning på den mælkeflaske hun startede på da hun blev lagt- og ja jeg har dårlig samvittighed over at der kommer mælkesukker på tænderne- som langt om længe er blevet til 6 stk- men min nydelse af rolige aftener og nætter har indtil videre vundet.

Er jeg en dårlig/ mærkelig mor der sidder og nyder hvert sovende roligt minut hvor jeg har tid til mig selv eller til at arbejde og ikke står for underholdningen- ja ind imellem kan jeg tro det- for alle siger de savner deres børn når de er på job- jeg synes det er dejligt at kunne koncentrere mig kun afbrudt af telefonen eller kollegaers opgaver til mig- og er efterhånden endnu mere sikker på at det at jeg ikke fik børn i 20'erne var meget heldigt- for ungerne-

Jeg synes det er underligt at ALLE har mega dårlig samvittihed over ikke at være sammen med deres børn dagen lang- at man næsten er et dårligt menneske hvis man nyder tiden h vor de er i vuggestuen- hos søde damer som virker til at elske at nusle og pusle dagen lang. Jeg er heldigvis god til noget andet- og ind imellem føler jeg at mine successer er på jobbet og fiaskoerne er herhjemme- når jeg og min tålmodighed kommer til kort og må forlade skuden lidt... suk...

en dejlig morgen

uh ha nu er det længe siden jeg har skrevet sidst- men forkølelser og feber hos både Pernille og mig har floreret kraftigt det sidste stykke tid og taget energien til pc'en og så sidder jeg jo også rigeligt ved det apparat på arbejdet...

så billeder fra den sidste måneds begivenheder kommer ikke med idag- men I skal lige høre om denne dejlige morgen: Dennis har fødselsdag- han fylder 40 år idag og vi havde aftalt at lave morgenmadshygge og møde lidt senere- så jeg dækkede bord med flag, stearinlys, blomster, Rod stewart på cd'en, varme rundstykker, fødselsdagskort og en enkelt gave fra Rynke og Pernille. Han havde jo fået gaven fra mig som er et maleri til vores stue- skønne glade farver der passer perfekt over min strikke-hyggestol i det ene hjørne... En rigtig hyggelig familiemorgen- ja hvem skulle havde troet det for bare 3 år siden hvor vi endnu ikke var kærester, men bare arbejdskollegaer :-)

- og så en rolig køretur på 45 min med mine lydbånd og Michael Jacksons Billie Jean i radioen- rent guf og dejligt mildt vejr- foråret er på vej- og forkølelserne på retur...