I mandags var begge unger til børnetandlægen, Dennis var med, så nu er der tandfokus herhjemme :-) og vi lærte at Københavnertænder er dem med huller i... jeg blev ærligt talt lidt forarget, men tanflægen var god til ungerne- og så er alt jo tilgivet!!!
Vi vidste det jo godt, men fik jo besked om at Pernille skal stoppe med sutten, selv om tænderne kan flytte sig på plads igen, så kommer der åbenbart også en fordybning i ganen som kan medføre problemr med S og K lydene, og da hun jo ikke taler særligt tydeligt, var det altså skubbet tit at vi fredag kørte ud til Vedbæk havn, hvor der ifølge tandlægen står et suttetræ... vi fandt det og det var rigtig hyggeligt at hænge alle sutterne op som var det pynt på et juletræ... bagefter gik turen til Fætter BR i Lyngby storcenter- selv om ingen af os er vilde med det center og personalets service, så var det altså der vi vidste at vores tilgodekort til fætter BR kunne anvendes.. men der var altså ikke nogle bamser der var lækre nok til at kunne erstatte og trøste når savnet af sutterne melder sig- så i min visdom foreslog jeg at vi da kunne gå i (pengemaskinen) Build a bear- hm- det var en fejl for der var megalang kø- og nu havde hun jo valgt den bamse det skulle være og så er det jo svært at forklare at vi gerne ville hjem, og at Josefines middagslurstid var overskredet. Nå men efter en times kø, måtte vi jo fortsætte, man giver jo ikke bare op vel? Jeg stillede mig op i kassekøen, samtidig med at Dennis stod i bamsefylds køen, og ungerne gik rundt og kiggede på tøj, bamser, solbriller osv.... samtidig med at vi holdte øje med dem, imellem alle de andre ventende kunder... og pludselig var Josefine væk bag en stander- ja hun var helt væk fra butikken.. F...! F...! Dennis afsted ud at lede og efterlyse hende i højtaleranlægget et par gange, og heldigvis kom en flink dame med hende- Josefine var som den eneste totalt uberørt af situationen...... Derefter satte Dennis og Josefine sig ned i bilen i p-kælderen med en sandwich og Pernille og jeg fik fyldt bamsen- som blev til en hund i løbet af den næste time... så efter 2½ time kom vi ud af butikken!!! Var de måske underbemandet på en dag hvor mange har fri og endnu flere bedsteforældre deler bamser ud til deres børnebørn- JA!
Men vi lærte at vi ikke skal starte med at stå i kø, på sådan en dag i sådant et virvar, selv om vi er 2 voksne... hold fast hvor var det et chok- og flytterodet som vi lever i herhjemme pt. blev ligepludseligt ligemeget da vi endelig kom hjem igen!
-
og Pernille er da forresten også stoppet med at bruge ble om dagen- hun er dygtig til at gå ud på wc hver gang- og siger selv når hun gerne vil have ble på, hvis hun er for træt til at overskue toiletbesøgene. Vi har ikke pottetrænet eller på nogen måde presset, så selv om hun er lidt langsom ifht mange af de andre i børnehaven, så synes jeg nu det er gået nemt!
3. maj 2010
vi har fået ny adresse
ja nu har jeg lige givet flyttemorgenbrød på arbejde- og nu skal jeg ikke flytte mere de næste 15-20 år- har vist boet 8-10 steder- afhængigt af hvordan man tæller - siden sommer 1994.... og for hver gang kommer der flere kasser til- og jeg smider da også noget ud- det er mærkeligt hvad der sker- men børnenes ting fylder meget ikke sandt? - og jeg er begyndt at indse at de ting jeg skal smide ud er de drømme og ideer om hvad der engang kunne være sjovt at lave- og som jeg nu MÅ indse at jeg nok aldrig får gjort... hm- det kræver vist lidt selvindsigt... nå men selve flyttedagen forrige lørdag gik godt- vi havde jo gjort et stort forarbejde med mine forældres hjælp og traileren- uha min far er sej- når vi andre havde drukket ½ kop kaffe var han klar igen til at bestille noget- på den langsomme seje facon- jævnt konstant tempo fra morgen til aften- men han startede jo også med at erbejde på landet efter 7. klasse og knokler stadig selv om han har fået 2 nye hofter og en øjenoperation- men så behøves han jo heller ikke spille golf eller gå til gymnastik- vel ;-) nå så holdte jeg ferie i sidste uge- mandag gik med rengøring og græsslåning mv. for at aflevere det gl. lejemål- tirsdag fik vi nyt fyr og børneværelset kom på plads- onsdag var det badeværelset der stod for tur- mine "skønheds" remedier (luderkrudtet som en af mine gl. kammerater kalder det :-)) har ikke været i den grad i orden siden 2006 hvor jeg flyttede ind i Dennis hus- der var dårlig overskuelighed i badeværelsesskabene- og det blev aldrig ok siden- men nu fik jeg ryddet op i det hele og smidt ud af det jeg har indset at jeg ikke kommer til at bruge- f.eks. den meget blå eyeliner købt i 1991 i spanien..... ja men den fylder jo ikke så meget vel....
torsdag gik med en tur i banken, ungerne til frisør og en begyndende influenza i kroppen- som så søndag blev konstateret som den ondeste halsbetændelse- gå væk STREPTOKOKKER- penicillin ja tak- det virker bare på rekordtid og jeg kan igen indtage andet end skoldhed te- men har så smittet Dennis... så flyttekasser venter stadig- fedt at komme på arbejde- hvor jeg kan finde mine ting.. hverdag kom frit frem- jeg savner rutine, ro og regelmæssighed i mit liv.
og så gik reste
torsdag gik med en tur i banken, ungerne til frisør og en begyndende influenza i kroppen- som så søndag blev konstateret som den ondeste halsbetændelse- gå væk STREPTOKOKKER- penicillin ja tak- det virker bare på rekordtid og jeg kan igen indtage andet end skoldhed te- men har så smittet Dennis... så flyttekasser venter stadig- fedt at komme på arbejde- hvor jeg kan finde mine ting.. hverdag kom frit frem- jeg savner rutine, ro og regelmæssighed i mit liv.
og så gik reste
25. marts 2010
en garnbutik
har lige fundet ud af at der da ligger en garnbutik næsten lige ved siden af min arbejdsplads- vi flyttede kontor fra Østerbro til Frederiksberg medio januar- og nu så jeg lige at den her butik kun ligger max 300 meter væk.... de åbner i hverdagene fra kl. 11.30.... hm- hun har vist også supersoft garn hm.... jeg er jo startet på de første firkanter til et Grantræ for voksne (fotoet er lånt af Liselotte)- så måske skulle jeg smutte forbi imorgen og supplere lageret.. selv om jeg endnu ikke ved om jeg SKAL strikke den poncho eller ej- og hellere burde strikke Mini'en til Josefine færdig.. mangler ærmerne, 
men fik da lige skyllet den seneste trøje til Pernille op igår- efter at jeg brugte sidste afdelingsmøde på mere end 2 timer til at hæfte ender... så gik jeg da ikke amok over at "spilde" tiden med al det snak om alt og intet- nej det passer nu ikke jeg fik vist lidt ud af det :-)
så imorgen afsted til Joruns garn butik på Godthåbsvej..
22. marts 2010
1 besøg i det nye hus
fredag eftermiddag havde vi fået adgang til vores nye hjem af de nuværende ejere- om 1½ uge er huset vores- med det hele...
så vi havde fået en vvs mand med ud at kigge- gas fyret er det oprindelige oliefyr fra 1969 der i 1989 blev ombygget til gas- så vi har af HNG eller hvad leverandøren nu lige kalder sig for tiden... fået oplyst at der er 10.000 kr at spare på varmeregningen om året ved en udskiftning til et mere økonomisk fyr- og en ny og mere rentabel varmtvandsbeholder- og der et pt 4000 kr i tilskud til et nyt fyr nåt man skifter er så gl. som vores kommende- så det venter vi ikke med. Desuden havde vi en maler med- har aldrig haft en maler til at male for mig før- men der er ikke malet siden 1994 hvor de nuværende beboer flyttede- tror jeg :-) og vi har indset at vi ikke kan overkomme at male vægge inden vi flytter ind. Men det er alligevel underligt at bruge penge på noget vi kan selv- men ikke har tid til lige nu. Nå det bliver kune det mest nødvendige og så må vi se- men vi er også enige om at der hvor maleren skal til skal det være ordentligt 1. gang- ellers er det spild af penge.
Spændende at se huset i forårslys og jeg glæder mig til at okkerfarven på væggende i den lidt mørke forgang bliver hvid.... det er jo det rum der tager imod os når vi kommer hjem.
Min veninde fra min Nepaltur i 2003 Rikke som pt bor i Ålborg og videreuddanner sig fra bygningsingeniør til noget byplanlægning/design agtigt :-) kom i går eftermiddags og skal sove hos os et par nætter- hyggeligt- og rart at tale med en single børnefri person med input fra en anden verden- hun skal på studietur i KBH og Malmø med sine medstuderende og vejlederen fra Rio de Janero- eksotisk :-) fedt for hende med nye indtryk og input efter at hun i 8 år har arbejdet med bygningskonstruktioner og tørre beregninger. Hun er bare så kreativ, tegner og spiller musik- så det lader til at være den helt rigtige vej hun går pt.- og lige et lille bellisfoto- sådanne blomster står lige nu ved mit skrivebord sammen med en flok stearinlys og pynter- mens arbejdet venter og kaffen bliver kold i koppen...
så vi havde fået en vvs mand med ud at kigge- gas fyret er det oprindelige oliefyr fra 1969 der i 1989 blev ombygget til gas- så vi har af HNG eller hvad leverandøren nu lige kalder sig for tiden... fået oplyst at der er 10.000 kr at spare på varmeregningen om året ved en udskiftning til et mere økonomisk fyr- og en ny og mere rentabel varmtvandsbeholder- og der et pt 4000 kr i tilskud til et nyt fyr nåt man skifter er så gl. som vores kommende- så det venter vi ikke med. Desuden havde vi en maler med- har aldrig haft en maler til at male for mig før- men der er ikke malet siden 1994 hvor de nuværende beboer flyttede- tror jeg :-) og vi har indset at vi ikke kan overkomme at male vægge inden vi flytter ind. Men det er alligevel underligt at bruge penge på noget vi kan selv- men ikke har tid til lige nu. Nå det bliver kune det mest nødvendige og så må vi se- men vi er også enige om at der hvor maleren skal til skal det være ordentligt 1. gang- ellers er det spild af penge.
Spændende at se huset i forårslys og jeg glæder mig til at okkerfarven på væggende i den lidt mørke forgang bliver hvid.... det er jo det rum der tager imod os når vi kommer hjem.
Min veninde fra min Nepaltur i 2003 Rikke som pt bor i Ålborg og videreuddanner sig fra bygningsingeniør til noget byplanlægning/design agtigt :-) kom i går eftermiddags og skal sove hos os et par nætter- hyggeligt- og rart at tale med en single børnefri person med input fra en anden verden- hun skal på studietur i KBH og Malmø med sine medstuderende og vejlederen fra Rio de Janero- eksotisk :-) fedt for hende med nye indtryk og input efter at hun i 8 år har arbejdet med bygningskonstruktioner og tørre beregninger. Hun er bare så kreativ, tegner og spiller musik- så det lader til at være den helt rigtige vej hun går pt.12. marts 2010
fødselsdag i børnehaven
Vores første fødselsdagsarrangement i Pernilles børnehave løb af stablen igår. I mit hovede hed planen at jeg skulle bage pølsehorn om formiddagen og købe de sidste ting ind onsdag eftermidag efter at vi kom tilbage fra et møde i vores bank (der er nogle papirer til underskrift når man skal låne til et hus- surprise .-) nå men den plan gik i vasken da der blev ringet fra vuggestuen at Josefine igen var sløj og meget varm- åh nej- hendes 2. penicillin kur er jo ikke engang slut endnu.. Så Dennis tog alene i banken, bestillte pølsehorn hos bageren...... ja sådan blev det! jeg var ved lægen med Jose- som nu ingen feber havde og heller ikke havde noget på lungerne eller ørene HELDIGVIS og efter aftensmaden da Dennis kom hjem tog jeg ned i Netto og fik købt ind til de poser med rosin og nødder ungerne skulle have. 
Torsdag morgen var det hygge med gaver i vores seng- lækre blå hyacinter og flag på morgenbordet, fødselsdagskort fra Mormor og Moster Hanne (Tak).
Kl. 9 startede den sidste dag med eventyrprojektet som børnehaven kører pt- og det var pernilles gruppes tur til at lave et eller andet spændende hele formiddagen- der er fernisering i eftermiddag og jeg tror vi bl.a. skal se pindsvin og tryllestave- og har hørt noget om en gulerodsheks og andre ting.
Så efter børnenes middagslur dukkede Dennis og jeg op med balloner og pølsehorn i børnehaven. Pernille blev så paf over at se os at hun begyndte at græde- hun var lige vågnet- og jeg tror hun var meget træt efter formiddagens 2 timer lange koncentreret arbejde med en hemmelighed. Og jeg syntes det var så dejlig en fornemmelse med den håndfuld af balloner der stræbte mod himlen at jeg måtte gå med et stort smil på da jeg gik fra butikken hvor jeg hentede dem og ud til bilen. Ungerne var også glade for dem- og allerede da vi gik ind i institutionen hang nabobørnehavens børn langs hegnet og råbte BALLONER!
Da vi kom hjem var der en gave fra vores barnepige Ida og brev med fine glansbilleder fra Farmor- og vores to piger hyggede sig med de overskydende balloner indtil sengetid- og ja Pernille blev lidt ked af det da ballonerne her til morgen var blevet trætte og var faldet til gulvet..... Hyggelig dag for alle, og Dennis og jeg nåede at få kigget på hvilke lån vi skal have til vores nye hus- godt med lidt voksentid uden at vi er søvnige og trætte. Det mangler vi plads til i hverdagen- men arbejdet hænger selvfølgelig i baggrunden- og mails tikker ind på mobilen i løbet af fridagen...
Da vi kom hjem var der en gave fra vores barnepige Ida og brev med fine glansbilleder fra Farmor- og vores to piger hyggede sig med de overskydende balloner indtil sengetid- og ja Pernille blev lidt ked af det da ballonerne her til morgen var blevet trætte og var faldet til gulvet..... Hyggelig dag for alle, og Dennis og jeg nåede at få kigget på hvilke lån vi skal have til vores nye hus- godt med lidt voksentid uden at vi er søvnige og trætte. Det mangler vi plads til i hverdagen- men arbejdet hænger selvfølgelig i baggrunden- og mails tikker ind på mobilen i løbet af fridagen...
10. marts 2010
Retro stoffer
Fandt denne butik med sager lavet af vintage/retrostoffer- jeg skulle vist skifte job og få syet og solgt nogle ting af de bunker af gl. stoffer med lignende mønstre jeg har liggende på lager.
Symønstrene har jeg jo købt for 2½ år siden- dem der går op til 3 år har jeg kun nået at bruge 2 gange til pernille- hun fylder 3 imorgen :-)
Fotoet er lånt af Lullaby- men jeg har en grøn bunke der ligner rigtig godt- og glædes over farverne som lige nu "pynter" bag en glaslåge i et hjørne af stuen. hvor jeg har mine sager og et miniskrivebord- når vi flytter om 1 måned vil jeg gerne have mit "eget" værelse igen :-) Glæder mig...
8. marts 2010
hvornår mon starten på foråret kommer i posten?
Så er mine frø sendt afsted:- og ja jeg endte på lige over 300 kr for at få de gratis frø som gave ved køb derover- mange penge for frø- men man har vel lov at drømme om forår i den nye have..
"Vi bekræfter hermed, at Deres ordre er blevet afsendt med Postdanmark.GRATIS FRØPOSE Achillea millefolium Cerise Queen og et stk.GRATIS FRØPOSE ANTIRRHINUM majus nanum Circus1 stk. Astrantia Major Primadonna-Stjerneskærm. (A132) á 16,00 - Ialt: DKK 16,001 stk. Primula denticulata-Kugleprimula (p128) á 20,00 - Ialt: DKK 20,001 stk. Primula x ´Candelabra Hybrids´ (p115) á 29,00 - Ialt: DKK 29,001 stk. Aquilegia vulgaris White Barlow -Akeleje (A09113) á 20,00 - Ialt: DKK 20,001 stk. Malva Sylvestris Magic Hollyhock-Katost (m104) á 23,00 - Ialt: DKK 23,001 stk. Lupinus elegans Dwarf Fairy Pink - Lupin (L09104) á 23,00 - Ialt: DKK 23,001 stk. Gaura Lindheimeri -The bride-Pragtkærte (g117) á 18,00 - Ialt: DKK 18,001 stk. Verbascum Phoeniceum ”Violetta”-Purpur Kongelys (v106) á 16,00 - Ialt: DKK 16,001 stk. Græs Staude Prydgræs mix ”Windspeil” – Prydgræs (G09104) á 23,00 - Ialt: DKK 23,001 stk. Græs-Andropogon scoparius Prairie Blues-Prydgræs (g127) á 18,00 - Ialt: DKK 18,001 stk. DIANTHUS x hybridus Rainbow Loveliness - Strandnel (D10157) á 12,50 - Ialt: DKK 12,501 stk. Alchemilla mollis Thriller® Lodden løvefod (A10169) á 20,00 - Ialt: DKK 20,001 stk. Salvia Ballets Serie Pratensis Rose Rhapsody-Salvi (s108) á 18,00 - Ialt: DKK 18,001 stk. Acanthus mollis - Bjørnetidsel. (A136) á 25,00 - Ialt: DKK 25,001 stk. Hosta Decorative Foliage Mixed - Hosta (h116) á 34,00 - Ialt: DKK 34,00Betaling: Dankort & KreditkortForsendelse: Post Danmark- Salg til DANMARK. (DKK 24,00)Adm. gebyr 15 kr. Ved køb under 51 kr ekstra 10 kr: DKK 15,00Samlet pris ( moms): DKK 354,50Med venlig hilsenFrøtorvetRønnebær Allé 40DK-3000 Helsingør
21. februar 2010
1 3/4 times middagslur
- ja jeg har vænnet mig til at Josefine bare sover når hun lægges ud i barnevognen- mindst 3 timer- med Pernille sad jeg på pinde og hun vågnede ved den mindste lyd udenfor- så vi gik og gik- ikke rundt om blokken men noget der lignede ad stierne bag parcelhushaverne i Esbjerg. Nu går jeg ikke længere med vognen- den er "flad" på det ene hjul- egerne er røget - og jeg gider ikke bruge tid på at skaffe endnu et brugt hjul til den 16 år gl. silver cross som vi arvede i 2007- nu er det vist barn nr 6 den holder til- kan den mon sælges som reservedele- jeg har jo fundet ud af at vi vist har været "in" med den type vogn- wauw... har det så hjulpet på humøret, fremdriften og overskudet- nej egentlig ikke og derfor tror jeg heller ikke er lækkert samtalekøkken eller wellnes badeværelse ville være lykken for Bisgaard-Larsen familien.. nå men nu er Jose plantet i sofaen med teletubbies- nej ikke længere- nu er hun igang med at rode idet legetøj jeg for 1 time siden ryddede op i kasserne- hele formiddagen har Pernille set Rasmus klump- 3 dvd'er for 90 kr- billigt. Dennis og jeg talte om at vi i princippet ikke mente tv'et skulle køre hele tiden- men at det enten var tv eller os.....forvirret- tjah- nu tuder tøsen med hovedet fuldt af snot og vil op og skrive på pc... så jeg fortryder at jeg læste mails og blogs i en time og ikke lavede arbejde som det var planen- mens der var ro... ugen er i øvrigt gået med en aftentur på skadestuen, da Josefine ved en fejl fik en af mine epilepsipiller i stedet for penicillinkuren- som var slut dagen før... hun blev ikke sløv tværtom- nej var vildt frisk indtil oo.30 hvor vi var hjemme igen- nå nu er det vist drikkepause her på stedet- ligesom på byggepladserne, kl. 09.00 : Vi skal have en morgen bajer- eller det der ligner...
3. februar 2010
åndehuller i hverdagens trivielle trummerum
- inspireret af Liselottes skriv om lykkehullerne som man skal finde og give sig selv for at få lidt luft og overskud er her et par snapshots af de åndehuller som jeg lige hurtigt kunne fastholde på skærmen: 
Fotoenergien startede med at jeg da skulle have min morgenkaffe- det bruger jeg jo også tid på inde på arbejde- så hvorfor ikke lige brygge den på den lille ekspressokande på komfuret, som minder mig om Sardinien -og hvor jeg elsker tanken om det der fysikeksperimentlignende forsøg der foregår i kanden når vandet bliver så varmt at dets massefylde tvinger det op igennem sien med kaffepulveret i- pt står den bare på almindelig filterkaffe og ikke på hjemmekværnede bønner... to minutter mig her og to minutter mig der- mit argument for at arbejde hjemme idag var overfor mig selv at det var spild af tid at skovle bilen fri og bruge ekstra transporttid- når jeg alligevel havde alle papirerne med hjem igår for at arbejde på dem igår aftes- hvilket det jo ikke blev til- selv om jeg kørte hjem fra arbejde allerede kl. 14 for at nå ud af KBH inden trafikken stimlede sammen i en lang kø- som i onsdags hvor turen på 25 min blev til 1½ time- og Dennis måtte pjække fra starten af et aftenmøde for at stå med børne på institutionens p-plads og overdrage dem til mig- så de ikke blev hentet for sent.... de ville så ikke havde været de eneste kunne jeg se da jeg ankom 17.03..
Og her er så den færdige kaffe med mælk selvfølgelig, stillet an med lidt guf og vand i den nye genbrugskande jeg fandt til 8 kr i fredags... jeg elsker Rostis melaminbrugsgenstande i næsten alle farverne, den gl. kakigrønne fra 70'erne har jeg dog endnu ikke forliget mig med- men den brune står i skabet sammen med Margretheskålene fra mormors skab, som var landet på mine forældres utætte loft, som opsamler.. og sammen med de andre genbrugsfund- de lyseblå har en lysegrøn makker- købt sammen for en 5'er i 2001 inden de blev retrosmarte.. og jeg elsker dem endnu mere fordi de er genbrug 
og ikke bare købt for farvens skyld, så den matcher resten vores indbo- hvilket ville blive svært, ha ha...
og ikke bare købt for farvens skyld, så den matcher resten vores indbo- hvilket ville blive svært, ha ha...men prøv at tænk på al den omsorgs madlavningstid der er puttet ned i disse gamle brugsgenstande- altså udover det anvendelige design der gør det til godt værktøj og en dejlig ting at røre ved..
I går aftes fik jeg endelige - efter flere måneder - hvor svært kan det være..... taget mig sammen til at putte alt det tøj som er 10-14 kg for lille til mig ned i sække og hængt det tøj der passer ind i skabet- min deadline var at jeg imorgen skal pakke til Barcelona- og det bliver helt uoverskueligt med den rodebunke der var bag lågerne- det var så NEMT at tage tøj på imorges- og det der hænger fremme nu sidder ikke alt for stramt- men jeg kan nu ikke få mig til at smide alt det andet ud- håber stadig at jeg kan gennemføre samme præstation som i 2003 hvor jeg tabte 14 kg- og gudskelov for det- for ellers ville de der kg fra 
mine barselsorlov jo have set endnu værre ud- men energien til en kostomlægning med flere grøntsager til gavn for min fordøjelse er der ikke- jeg er så træt at at stå for madlavningen- ikke at lave den men at have/tage ansvaret for at der er mad på bordet DAGLIGT kl. 17.30- og hvis jeg har brugt lidt ekstra tid, så oplever jeg det ofte spildt, da ungerne ikke gider spise det og sidder og råber imens vi forsøger at nyde maden... havde aldrig troet jeg ville acceptere vores måde at gennemføre aftensmåltidet på- men vi er sgu lidt slidte begge to og går på kompromis med mangt og meget...
mine barselsorlov jo have set endnu værre ud- men energien til en kostomlægning med flere grøntsager til gavn for min fordøjelse er der ikke- jeg er så træt at at stå for madlavningen- ikke at lave den men at have/tage ansvaret for at der er mad på bordet DAGLIGT kl. 17.30- og hvis jeg har brugt lidt ekstra tid, så oplever jeg det ofte spildt, da ungerne ikke gider spise det og sidder og råber imens vi forsøger at nyde maden... havde aldrig troet jeg ville acceptere vores måde at gennemføre aftensmåltidet på- men vi er sgu lidt slidte begge to og går på kompromis med mangt og meget... Her er Pernille meget omsorgsfuldt ved at made Josefine- hun kan dog sagtens spise selv :-) 
og Pernilles nedefra og op raglantrøje er ved at være færdig- den er så tilgengæld klart 70'er grøn og brunfarvet- den startede egentlig som en strikkeprøve så jeg kunne tjekke min strikkefasthed i de forskellige garntyper jeg har liggende- og hvorfor ikke bruge det til noget.. er spændt på om hun gider have den på- for ud over at være glad for at prøve den på undervejs har hun sagt den kradser- det gør alt nu i øjeblikket- men jeg håber at garnet bliver lige så blødt i vask som garn navnet "Supersoft" antyder :-) så nu skal der hæftes ender og strikkefastheden måles og noteres før og efter vask og så må jeg tilbage til nogle af de gamle ufærdige strikkeprojekter igen... mens jeg læser opskrifter og dagdrømmer om hvad jeg skal lave i supersoft fremadrettet :-)
nå nu slipper jeg ikke for at gå igang med at skrive på projektet på arbejde- det skal sendes ud senest fredag til mødet onsdag aften i næste uge..... og mandag tirsdag er jeg jo sydpå.... de lover sol og ca 10-12 grader fredag-søndag.... SOL- måske kan man sidde i læ udenfor med en kop kaffe og strikketøj...
1. februar 2010
1. februar- i sne står urt og busk i skjul..
hvornår er det egentlig kyndelmisse- ja jeg ved ikke lige hvorfor jeg tænker på den sang- det må hænge sammen med 7 års morgensang og samling på min gl. folkeskole. Mon vores børn også kommer til at kunne disse gl. klassikere næsten på rygraden ? Jeg synger ikke godt- selv om min mor... ja selveste min mor en gang hver 2. jul siger at jeg da vist er blevet bedre til at synge- nogle gange er hun lidt for ærlig- mens andre gange er hun lidt for tavs-- nå det er en anden sag.
december stod på børneforkølelser- 17. december fik jeg influenza- som blev til kold lungebetændelse- som penicillinen fik kål på den første arbejdsuge i det nye årti- men så i torsdags begyndte jeg gud hjælpe mig at hoste igen- og næsen løber- også på mand og børn.. vi trænger vist snart til den store varmelampe- heldigvis bliver det hele lysere- kl. 17 kan man stadig se at lufte hund- hvilket vi jo gør 3 gange dagligt i vores familie. En opgave der nogle gange er lige så træls som køkkenoprydning, stueoprydning, vasketøj og madpakker...- nå om morgenen vil jeg gerne gå med hende for at slippe for at se ungerne spilde på det rene tøj jeg lige har kæmpet dem ned i ;-)), utroligt at Dennis formår at læse avis imens de spiser med hele kroppen.....
Og på fredag skal jeg til Barcelona- vi skal have samarbejdsseminar med vores nye kollegaer fra Viborg fra søndag aften til tirsdag aften. Og i sensommeren var det helt klart at jeg da selsvfølgelig skulle afsted allerede fredag- Så jubii- fri som fuglen i 2 dage inden den står på arbejde- men at arbejde i Barcelona er vel ingen sag?? Det bliver et gensyn med byen efter 19 år- og jeg har fået kontakt med den pige jeg i 1991 mødte på Mellemfolkelig Samvirkes arbejdslejr på Sardinien- og som jeg efterfølgende besøgte i en uge i Barcelona- så hurra for Facebook- iflg min mening det FB er bedst til- altså at kontakte gl. bekendte- så jeg håber vi kan mødes lørdag og få en øl eller lign. GLÆDER mig- Dennis og pigerne tager på weekend i det jyske- han kan ikke lige overskue at passe dem alene i 4½ dag- hvilket i og for sig også kan være hårdt- de er jo to krudtugler, selv om de er søde og dejlige...
Nå arbejdet kalder på mig- arbejder hjemme idag for at få styr på hosten og ikke smitte mine kollegaer inden vores tur til varmere himmelstrøg..
Forsøgte lige at besøge DMI for at tjekke vejrforholdene ud- men der må være run på deres side idag- de er nok gået ned i sne...
december stod på børneforkølelser- 17. december fik jeg influenza- som blev til kold lungebetændelse- som penicillinen fik kål på den første arbejdsuge i det nye årti- men så i torsdags begyndte jeg gud hjælpe mig at hoste igen- og næsen løber- også på mand og børn.. vi trænger vist snart til den store varmelampe- heldigvis bliver det hele lysere- kl. 17 kan man stadig se at lufte hund- hvilket vi jo gør 3 gange dagligt i vores familie. En opgave der nogle gange er lige så træls som køkkenoprydning, stueoprydning, vasketøj og madpakker...- nå om morgenen vil jeg gerne gå med hende for at slippe for at se ungerne spilde på det rene tøj jeg lige har kæmpet dem ned i ;-)), utroligt at Dennis formår at læse avis imens de spiser med hele kroppen.....
Og på fredag skal jeg til Barcelona- vi skal have samarbejdsseminar med vores nye kollegaer fra Viborg fra søndag aften til tirsdag aften. Og i sensommeren var det helt klart at jeg da selsvfølgelig skulle afsted allerede fredag- Så jubii- fri som fuglen i 2 dage inden den står på arbejde- men at arbejde i Barcelona er vel ingen sag?? Det bliver et gensyn med byen efter 19 år- og jeg har fået kontakt med den pige jeg i 1991 mødte på Mellemfolkelig Samvirkes arbejdslejr på Sardinien- og som jeg efterfølgende besøgte i en uge i Barcelona- så hurra for Facebook- iflg min mening det FB er bedst til- altså at kontakte gl. bekendte- så jeg håber vi kan mødes lørdag og få en øl eller lign. GLÆDER mig- Dennis og pigerne tager på weekend i det jyske- han kan ikke lige overskue at passe dem alene i 4½ dag- hvilket i og for sig også kan være hårdt- de er jo to krudtugler, selv om de er søde og dejlige...
Nå arbejdet kalder på mig- arbejder hjemme idag for at få styr på hosten og ikke smitte mine kollegaer inden vores tur til varmere himmelstrøg..
Forsøgte lige at besøge DMI for at tjekke vejrforholdene ud- men der må være run på deres side idag- de er nok gået ned i sne...
25. november 2009
raske børn
så dejligt at Josefine fik dræn i ørerne- der er næsten helt stille om natten, dvs mere end 3 timers søvn i træk, nå til gengæld gør november mørket jo også sit til at jeg smutter tidligt iseng..
havde medarbejderudviklingssamtale på job igår.. det gik godt- var inderst inde nervøs og ikke i humør til det, da jeg synes vi er pressede herhjemme- MEN min chef foreslog at jobbet er med til at betale barnepige/reservebedstemor og evt. en familie coach- moderator eller noget så vi kan få hjælp til at få en plan for vores hjemme liv ved siden af arbejdet. Alt dette er jo fordi at dennis arbejder samme sted som mig- i en anden afdeling- og fordi at de driver "rovdrift" på ham- så hvis jeg bliver for overbelastet kan hverken jeg eller han jo yde det vi helst skal på job... men fedt at det blev foreslået- så jeg må arrangere noget og se om der falder nogle kroner af til det når vi står der med bonen i hånden :-) men samtalen gjorde det til en god dag selv om jeg var i rædsomt lune fra morgenen af... kom for nylig til at tænke på at både Dennis og jeg havde det bedst med at starte dagen stille og roligt med hver vores egne ritualer uden indblanding mv inden vi fik bør... pu ha ikke så sært at vi er lidt irritable om morgenen nu med ungerne...
har iøvrigt arbejdet med at produktudvikle på min morgenstund.. ungerne får morgenmad inden de får rent tøj på- så bliver jeg ikke så frustreret over at de klistrer sig ind i havregrød når jeg lige har knoklet med små knapper og strømpebukser mv.... og når jeg selv spiser inden den trælse børnepåklædning, ja så er min elastik også længere- og det går lige så hurtigt- også selv om jeg også går med hunden... jeg tror ikke Dennis har tænkt over forbedringen- bare han får lidt tid med sin morgenavis.... hm.. det gør jeg ihvertfald ikke... så der er fortsat plads til morgenoptimering for os alle :-)
havde medarbejderudviklingssamtale på job igår.. det gik godt- var inderst inde nervøs og ikke i humør til det, da jeg synes vi er pressede herhjemme- MEN min chef foreslog at jobbet er med til at betale barnepige/reservebedstemor og evt. en familie coach- moderator eller noget så vi kan få hjælp til at få en plan for vores hjemme liv ved siden af arbejdet. Alt dette er jo fordi at dennis arbejder samme sted som mig- i en anden afdeling- og fordi at de driver "rovdrift" på ham- så hvis jeg bliver for overbelastet kan hverken jeg eller han jo yde det vi helst skal på job... men fedt at det blev foreslået- så jeg må arrangere noget og se om der falder nogle kroner af til det når vi står der med bonen i hånden :-) men samtalen gjorde det til en god dag selv om jeg var i rædsomt lune fra morgenen af... kom for nylig til at tænke på at både Dennis og jeg havde det bedst med at starte dagen stille og roligt med hver vores egne ritualer uden indblanding mv inden vi fik bør... pu ha ikke så sært at vi er lidt irritable om morgenen nu med ungerne...
har iøvrigt arbejdet med at produktudvikle på min morgenstund.. ungerne får morgenmad inden de får rent tøj på- så bliver jeg ikke så frustreret over at de klistrer sig ind i havregrød når jeg lige har knoklet med små knapper og strømpebukser mv.... og når jeg selv spiser inden den trælse børnepåklædning, ja så er min elastik også længere- og det går lige så hurtigt- også selv om jeg også går med hunden... jeg tror ikke Dennis har tænkt over forbedringen- bare han får lidt tid med sin morgenavis.... hm.. det gør jeg ihvertfald ikke... så der er fortsat plads til morgenoptimering for os alle :-)
11. november 2009
syge børn
Denne uge går vist uden jeg viser mig på kontoret: Mandag var jeg til møde i Kolding- stod op kl. 04.45 for at være derovre kl. 9.- var lige ved ikke at komme med toget , da S-toget var lidt forsinket- men det gik- tirsdag måtte jeg blive hjemme, da opvaskemaskine gik i stykker i sidste uge, og vi fik en ny igår ml. kl. 12 og 17- Jeg startede med at køre med Dennis til amager fra morgenen, da hans bil onsdag aften endte på et værksted derude- fordi han overså en kampesten på en græsrabat og tabte alt kølervædsken- og han lod selvfølgelig den bærbare pc og barnestole mv sidde i bilen- så efter at han havde brugt min arbejdspc på hans job et par dage måtte vi jo derud- og han fik en lånebil- nå hjemme igen fik jeg startet min arbejdsmail og ordnet en del praktik omkring kommende møder mv- og fik kontaktet udlejer fordi taget var utæt- han sendte hurtigt en mand ud- og så fik jeg da set loftet her i huset- og taget blev i løbet af dagen tætnet. Jeg fik kontaktet et autoværksted- min bil er indkaldt til syn inden 1/12... og det har den været et stykke tid- så den blev afleveret på værksted- som heldigvis ligger lige om hjørnet. Så det gik dagen i store træk med- ja ungerne blev selvfølgelig også bragt og hentet osv- og dennis var hjemme 22.30- da var jeg gået i seng- men Pernille vågne op 23.30 med falsk strubehoste- vi lagde hende for åbent vindue og med løftet hovedgærde- og lagde et ekstra tæppe over Josefine- Vagtlægen bad os vende tilbage ½ time efter med hendes tilstand og temperatur. Dennis blev oppe- og jeg nåede lige at falde lidt i søvn igen inden hun skulle have taget temperaturen- den var 38,4 og hun var rimeligt frisk- hostede ikke længere så meget.
Der var så 25 minutters ventetid hos vagtlægens telefonsluse så den var vel halv to inden jeg kom iseng igen. Velvidende at jeg kunne skyde en hvid pil efter jobbet idag. Jeg SKAL have lavet et udkast til et budget og en kontrakt til et møde på fredag. Apropos fredag så skal Josefine have dræn i ørerne fredag formiddag- og jeg har været nødt til at bede ham jeg skal holde møde med, komme herhjem, så håber jeg hun sover efter bedøvelsen osv....
Balancegangen ml. at føle at man tager sig nok af børnene på den rigtige overskudsagtige måde, ifht deres velbefindende og selvværd osv- og så at føle at man leverer en nogenlunde indsats på job er hårfin. jeg er glad for at have fået 15 års erfaring på arbejdsmarkedet som jeg kan læne mig op ad ifht min "ringe" aktuelle indsats. tjah...det går vel over igen- men er det den her måde vi vel have tiden til at gå- indtil vi igen lander et andet sted i vores livsforløb- jeg har ikke så meget tid til at ændre på det- men springer fra tue til tue, dag for dag.
Måske må jeg lige som Thomas Helmig iaftes fortalte til Cecilie Frøkjær- undskylde i konfirmationstalen til mine børn- bare det så er godt nok. Vores valg har jo stor indflydelse på børnenes ve og vel. Nogle gange ville jeg ønske at jeg vidste mindre om hvor skadelig min opdragelse eller mangel på samme kan være for mine børns fremtid. Så jeg forsøger at undgå damebladene og alle de andre magasiner til forældre- man får så dårlig samvittighed og næsten kun de lyserøde historier og kun alle de gode råd som ikke altid kan følges.
Nå pernille sidder i sofaen med knækbrød, mælk og en lille pose vingummi- som har ligget på lager ½ år- ja slik får de ihvertilfald ikke for meget af :-)))) der var da lige en god ting at bryste sig af ;-)- hun er sløj, men hoster ikke så meget. Josefine er i vuggestuen, hun er også forkølet, så hun blivr sikkert rigtigt syg imorgen- og så spøger den store stygge influenza- en af mine kollegaer som jeg heldigvis ikke har set siden torsdag har børn der har den- og nu er han selv syg- så måske er det bare held at jeg ikke er på kontoret i denne uge....
På strikkefronten er der gang i Liselottes "Cirkacardigan" - jeg laver den i en blå uld med en lysere blå tynd tråd- jeg er nede under ærmerne nu- og den bliver pæn- dejligt at lave noget på pind 5 det går lidt hurtigere- men ikke lynhurtigt :-) Det er nu også ligemeget- det vigtigste for mig ved strikningen er at have noget i hænderne som er lavet for mig og ikke for alle mulige andre- det er mit frikvarter.
Der var så 25 minutters ventetid hos vagtlægens telefonsluse så den var vel halv to inden jeg kom iseng igen. Velvidende at jeg kunne skyde en hvid pil efter jobbet idag. Jeg SKAL have lavet et udkast til et budget og en kontrakt til et møde på fredag. Apropos fredag så skal Josefine have dræn i ørerne fredag formiddag- og jeg har været nødt til at bede ham jeg skal holde møde med, komme herhjem, så håber jeg hun sover efter bedøvelsen osv....
Balancegangen ml. at føle at man tager sig nok af børnene på den rigtige overskudsagtige måde, ifht deres velbefindende og selvværd osv- og så at føle at man leverer en nogenlunde indsats på job er hårfin. jeg er glad for at have fået 15 års erfaring på arbejdsmarkedet som jeg kan læne mig op ad ifht min "ringe" aktuelle indsats. tjah...det går vel over igen- men er det den her måde vi vel have tiden til at gå- indtil vi igen lander et andet sted i vores livsforløb- jeg har ikke så meget tid til at ændre på det- men springer fra tue til tue, dag for dag.
Måske må jeg lige som Thomas Helmig iaftes fortalte til Cecilie Frøkjær- undskylde i konfirmationstalen til mine børn- bare det så er godt nok. Vores valg har jo stor indflydelse på børnenes ve og vel. Nogle gange ville jeg ønske at jeg vidste mindre om hvor skadelig min opdragelse eller mangel på samme kan være for mine børns fremtid. Så jeg forsøger at undgå damebladene og alle de andre magasiner til forældre- man får så dårlig samvittighed og næsten kun de lyserøde historier og kun alle de gode råd som ikke altid kan følges.
Nå pernille sidder i sofaen med knækbrød, mælk og en lille pose vingummi- som har ligget på lager ½ år- ja slik får de ihvertilfald ikke for meget af :-)))) der var da lige en god ting at bryste sig af ;-)- hun er sløj, men hoster ikke så meget. Josefine er i vuggestuen, hun er også forkølet, så hun blivr sikkert rigtigt syg imorgen- og så spøger den store stygge influenza- en af mine kollegaer som jeg heldigvis ikke har set siden torsdag har børn der har den- og nu er han selv syg- så måske er det bare held at jeg ikke er på kontoret i denne uge....
På strikkefronten er der gang i Liselottes "Cirkacardigan" - jeg laver den i en blå uld med en lysere blå tynd tråd- jeg er nede under ærmerne nu- og den bliver pæn- dejligt at lave noget på pind 5 det går lidt hurtigere- men ikke lynhurtigt :-) Det er nu også ligemeget- det vigtigste for mig ved strikningen er at have noget i hænderne som er lavet for mig og ikke for alle mulige andre- det er mit frikvarter.
4. november 2009
pu ha- lidt eftertanker.....mest til mig selv!
der er gået hele 4 måneder siden jeg skrev sidst- det er lang tid- især med ungerne hvor der jo sker så meget på kun 1 uge... Josefine har lært at kravle, gå og har 8 tænder og ondt i ørerne... håber hun får dræn i, så vi kan sove igennem om natten og hun ikke skal køre på panodil- det har varet i 2 mdr. nu...
Dennis og jeg skal på personalekonference med arbejde fra imorgen til fredag, så mine forældre kommer med toget fra Hadsten til Kbh. hovedbanegård. Far har lige ringet og sagt at de da vist ikke havde billeterne, som jeg havde sendt dem..... hold da fast jeg røg op i det røde felt, for jeg havde netop ringet 2 dage efter at jeg havde sendt dem billeterne og spurgt om de havde fået dem og fået ja på det..... nå men undervejs i samtalen- et kvarter inden de skulle hentes af min søster for at blive kørt til toget fandt de så kurverten med billetter... hold da fast nu en time efter kan jeg stadig mærke oplevelsen i kroppen- og jeg bliver også ked af det, da de jo faktisk er ved at blive gamle og man skal dobbelttjekke alt, lige som med ungerne. Det er nok det sværeste ved forældre- det at vænne sig til ikke at forvente at de kan alt hvad de kunne førhen. Selv om de gerne vil, og selv om de har gearet ned.
Dennis mor har også ligget på sygehus og er nu på genoptræningshjem. Jeg var hjemme ved mine forældre i weekenden efter josefines 1 årsfødselsdag med begge unger. Jegt skulle til 25 års jubilæum på hardsyssel efterskole lørdag og havde inviteret Hanne og anders m unger og Lilly og Per hjem til frokost hos Mor og Far søndag for at fejre fødselsdagen- tænkte at de så slap for at komme til Holte. Det var kun Per der kom for lilly var indlagt med en slem blærebetændelse, hun var meget forvirret og havde slået halebenet tror jeg- ved et fald.. og noget af hendes medicin var så med til at gøre hende meget konfus og morfinen som tog smerterne fra faldet gjorde det vel heller ikke bedre- men sammen med hendes gener fra gigten og den stærke påvirkning fra stærk medicin i flere år, og en strabadserendeudflugt i bus til polen med en veninde, ja så klattede hun helt sammen.
Pigerne og jeg forsøgte at besøge hende på sygehuset om mandagen, men det var spild af tid. Pernille var ked af at være der, Lilly virkede ikke som om hun forstod noget eller ville kunne huske noget- og det var træls at slæbe rundt på to små trætte børn og ikke få lov at komme ind på grund af morgentoilette på nogle af de andre patienter på 4 sengsstuen- sikken en jammer at lægge 4 gamle, ringe sammen- pu ha- jeg håber min krop holder længere end vores 70-74 årige forældres...... min svigerfar viste så også at hele situationen var svær at forstå og overskue konsekvenserne af- man mærker sgu ikke lige deres kapacitet / mangel på samme ved familiekomsammen mv.
Nå hun er i bedring og kommer hjem igen på et tidspunkt- men hvordan det kommer til at fungere vides ikke..
Mht at fødselsdag for ungerne eller mig selv hos mine forældre så er det sidste gang jeg gør det- det kom en spydig bemærkning fra min søster om at jeg bare inviterede gæster og lod min mor ordne det hele- det er næsten rigtigt. De slap så for at køre herover og hjem og overnatte på sofaen. Plus jeg havde inviteret til frokost og ikke det kaffebord som hun så diskede op med i den pæne stue med mågestellet. Jeg havde bare tænkt at vi skulle ses afslappet og sidde i køkkenet. Men sådan bliver det jo aldrig alligevel- men Hannes kommentar gør mig stadig ked af det. Og jeg svarede også spydigt tilbage at jeg ikke havde inviteret til mere end frokost- det var da de var bænket ved kaffebordet- så det var lidt meningsløst at antyde at de bare kunne skride....
men det er svært at bo så langt væk og så lave små lette arrangementer som en gang eftermiddagskaffe, når der er 2 * 3½ times kørsel for dem alle.
På arbejde synes jeg at det er lidt svært i øjeblikket, der er en pige som efter en alvorlig samtale om hendes indsats har været sygemeldt men nu er komemt tilbage... hvad skal der nu ske- der er ingen officiel udmelding og afklaring- men "de" går og samler sammen til en fyring- og jeg kan mærke i maven at den der pariabehandling hvor man ikke må vide noget, og ikke spørger hende om noget og i hvertfald ikke skal spørge vores leder om noget går mig på og tager kræfter. Desuden har jeg en del at lave- det har vi alle og jeg er glad for det- men kan mærke at natteroderiet med Josefine tager kræfter og evne til at præstere og fokusere om dagen. Og jeg føler ikke jeg magter at lave det samme resultat som tidligere- specielt fordi jeg ikke er tilstede de 37 timer men må gå senest 15.30 for at hente unger- og jeg har jo altid lagt meget mere tid i jobbet- det skal jeg vist bruge en del tid på at vænne mig til... og på ikke at have dårlig samvittighed og være ræd for ikke at gøre nok, nå nok- for jeg tror stadig at det jeg laver er ok- men når bare ikke så meget, som nogle af mine kollegaer- og det giver mig en usikkerhed omkring mit værd.
Dennis har SÅ MEGET for meget arbejde- så herhjemme er ingen reelle diskussioner om arbejdsfordelingen- han afleverer og jeg henter og laver aftensmad- så rydder han væk mens jeg gør unger klar til at komme iseng og så arbejder han om aftenen og hver søndag- så her bliver kun gjort rent i ekstraordinære tilfælde og kun et minimum- og vaskemaskinen kører hver dag- men sådan er det jo nok for mange- men vores liv hænger ikke sammen i flere år med den arbejdsmængde han har- og det ved han godt, men ingen af os synes han skal sige fra nu- der skal jo være tid til at nogle af de forandringer han gerne vil gennemføre i jobbet kan slå igennem- men det går så langsomt....
tja jeg har da også oplevet dejlige ting siden sidste indlæg- sommerferie i campingvogn på djursland, zoologisk have med min søsters familie, weekend med Dennis familie, besøg hos venner, strikke festival med webstrikkerne og dertilhørende store garnindkøb og i februar venter en tur til barcelona mad mine kollegaer- vi skal på samarbejdssemninar med vores nye kollegaer i Viborg- det bliver svært ikke at sidde og tænke os og dem- nu hvor min byggeafdelinge skal flytte ud i andre lokaler end dem Byg har boet i i 10 år- og hvor resten af firmaets stabsfuktion sidder- endnu en forandring- som medfører længere transporttid til arbejdet- hvis jeg cykler ind- som jeg har gjort nogle dage om ugen siden sommer ferien så bliver der 17,5 km frem for 17 km- men når jeg skal med tog mv så skal jeg skifte- og det tager tid- så jo der er egentlig nok at forholde sig til i en hektisk hverdag- men ungerne har det godt i vuggestuen- selv om det stresser mig at der er så mange regler om sko af, sortering af tøj og hjemmesko med navnemærker i, sutter med navn på og rigtigt tøj både i garderoben og ved puslepladsen osv osv- arbejdsdag- som vi ikke har meldt os til- og husk nu dit og husk nu dat....
heldigvis er børnene glade og skidefrække og svære at holde røven oppe på konstant- men vi gør hvad vi kan selv om der flyver en finke af panden af og til- og stemmen bliver hævet når frustrationerne slår lidt igennem- og så skal man jo rumme sine børn og det påvirker dem i dårlig retning at råbe af dem osv osv,,,
Hvis du som læser af dette synes det hele lyder træls- så lad være at kommenter på det- jeg har skrevet det her til mig selv or at få det ud af systemet- og hører gerne fra jer der giver mig ret- men har sgu ikke behov gode råd om hvad jeg ellers kunne gøre- tak! - alt er mine tanker som har tumlet rundt længe især når jeg går tur med hunden og får lidt frisk luft- nu vil jeg sætte mig med en kop kaffe og nyde min fridag inden der skal ordnes mere vasketøj, købes ind, hentes forældre og pakke v posthuset og børn og laves aftensmad til idag og imorgen, puttes børn og redes seng til mor og far og pakkes kuffert til i morgen og inden Dennis kommer hjem fra arbejde kl. 22 iaften..- og nu er bolledejen vist hævet så den kan komme i ovnen ;-)
Dennis og jeg skal på personalekonference med arbejde fra imorgen til fredag, så mine forældre kommer med toget fra Hadsten til Kbh. hovedbanegård. Far har lige ringet og sagt at de da vist ikke havde billeterne, som jeg havde sendt dem..... hold da fast jeg røg op i det røde felt, for jeg havde netop ringet 2 dage efter at jeg havde sendt dem billeterne og spurgt om de havde fået dem og fået ja på det..... nå men undervejs i samtalen- et kvarter inden de skulle hentes af min søster for at blive kørt til toget fandt de så kurverten med billetter... hold da fast nu en time efter kan jeg stadig mærke oplevelsen i kroppen- og jeg bliver også ked af det, da de jo faktisk er ved at blive gamle og man skal dobbelttjekke alt, lige som med ungerne. Det er nok det sværeste ved forældre- det at vænne sig til ikke at forvente at de kan alt hvad de kunne førhen. Selv om de gerne vil, og selv om de har gearet ned.
Dennis mor har også ligget på sygehus og er nu på genoptræningshjem. Jeg var hjemme ved mine forældre i weekenden efter josefines 1 årsfødselsdag med begge unger. Jegt skulle til 25 års jubilæum på hardsyssel efterskole lørdag og havde inviteret Hanne og anders m unger og Lilly og Per hjem til frokost hos Mor og Far søndag for at fejre fødselsdagen- tænkte at de så slap for at komme til Holte. Det var kun Per der kom for lilly var indlagt med en slem blærebetændelse, hun var meget forvirret og havde slået halebenet tror jeg- ved et fald.. og noget af hendes medicin var så med til at gøre hende meget konfus og morfinen som tog smerterne fra faldet gjorde det vel heller ikke bedre- men sammen med hendes gener fra gigten og den stærke påvirkning fra stærk medicin i flere år, og en strabadserendeudflugt i bus til polen med en veninde, ja så klattede hun helt sammen.
Pigerne og jeg forsøgte at besøge hende på sygehuset om mandagen, men det var spild af tid. Pernille var ked af at være der, Lilly virkede ikke som om hun forstod noget eller ville kunne huske noget- og det var træls at slæbe rundt på to små trætte børn og ikke få lov at komme ind på grund af morgentoilette på nogle af de andre patienter på 4 sengsstuen- sikken en jammer at lægge 4 gamle, ringe sammen- pu ha- jeg håber min krop holder længere end vores 70-74 årige forældres...... min svigerfar viste så også at hele situationen var svær at forstå og overskue konsekvenserne af- man mærker sgu ikke lige deres kapacitet / mangel på samme ved familiekomsammen mv.
Nå hun er i bedring og kommer hjem igen på et tidspunkt- men hvordan det kommer til at fungere vides ikke..
Mht at fødselsdag for ungerne eller mig selv hos mine forældre så er det sidste gang jeg gør det- det kom en spydig bemærkning fra min søster om at jeg bare inviterede gæster og lod min mor ordne det hele- det er næsten rigtigt. De slap så for at køre herover og hjem og overnatte på sofaen. Plus jeg havde inviteret til frokost og ikke det kaffebord som hun så diskede op med i den pæne stue med mågestellet. Jeg havde bare tænkt at vi skulle ses afslappet og sidde i køkkenet. Men sådan bliver det jo aldrig alligevel- men Hannes kommentar gør mig stadig ked af det. Og jeg svarede også spydigt tilbage at jeg ikke havde inviteret til mere end frokost- det var da de var bænket ved kaffebordet- så det var lidt meningsløst at antyde at de bare kunne skride....
men det er svært at bo så langt væk og så lave små lette arrangementer som en gang eftermiddagskaffe, når der er 2 * 3½ times kørsel for dem alle.
På arbejde synes jeg at det er lidt svært i øjeblikket, der er en pige som efter en alvorlig samtale om hendes indsats har været sygemeldt men nu er komemt tilbage... hvad skal der nu ske- der er ingen officiel udmelding og afklaring- men "de" går og samler sammen til en fyring- og jeg kan mærke i maven at den der pariabehandling hvor man ikke må vide noget, og ikke spørger hende om noget og i hvertfald ikke skal spørge vores leder om noget går mig på og tager kræfter. Desuden har jeg en del at lave- det har vi alle og jeg er glad for det- men kan mærke at natteroderiet med Josefine tager kræfter og evne til at præstere og fokusere om dagen. Og jeg føler ikke jeg magter at lave det samme resultat som tidligere- specielt fordi jeg ikke er tilstede de 37 timer men må gå senest 15.30 for at hente unger- og jeg har jo altid lagt meget mere tid i jobbet- det skal jeg vist bruge en del tid på at vænne mig til... og på ikke at have dårlig samvittighed og være ræd for ikke at gøre nok, nå nok- for jeg tror stadig at det jeg laver er ok- men når bare ikke så meget, som nogle af mine kollegaer- og det giver mig en usikkerhed omkring mit værd.
Dennis har SÅ MEGET for meget arbejde- så herhjemme er ingen reelle diskussioner om arbejdsfordelingen- han afleverer og jeg henter og laver aftensmad- så rydder han væk mens jeg gør unger klar til at komme iseng og så arbejder han om aftenen og hver søndag- så her bliver kun gjort rent i ekstraordinære tilfælde og kun et minimum- og vaskemaskinen kører hver dag- men sådan er det jo nok for mange- men vores liv hænger ikke sammen i flere år med den arbejdsmængde han har- og det ved han godt, men ingen af os synes han skal sige fra nu- der skal jo være tid til at nogle af de forandringer han gerne vil gennemføre i jobbet kan slå igennem- men det går så langsomt....
tja jeg har da også oplevet dejlige ting siden sidste indlæg- sommerferie i campingvogn på djursland, zoologisk have med min søsters familie, weekend med Dennis familie, besøg hos venner, strikke festival med webstrikkerne og dertilhørende store garnindkøb og i februar venter en tur til barcelona mad mine kollegaer- vi skal på samarbejdssemninar med vores nye kollegaer i Viborg- det bliver svært ikke at sidde og tænke os og dem- nu hvor min byggeafdelinge skal flytte ud i andre lokaler end dem Byg har boet i i 10 år- og hvor resten af firmaets stabsfuktion sidder- endnu en forandring- som medfører længere transporttid til arbejdet- hvis jeg cykler ind- som jeg har gjort nogle dage om ugen siden sommer ferien så bliver der 17,5 km frem for 17 km- men når jeg skal med tog mv så skal jeg skifte- og det tager tid- så jo der er egentlig nok at forholde sig til i en hektisk hverdag- men ungerne har det godt i vuggestuen- selv om det stresser mig at der er så mange regler om sko af, sortering af tøj og hjemmesko med navnemærker i, sutter med navn på og rigtigt tøj både i garderoben og ved puslepladsen osv osv- arbejdsdag- som vi ikke har meldt os til- og husk nu dit og husk nu dat....
heldigvis er børnene glade og skidefrække og svære at holde røven oppe på konstant- men vi gør hvad vi kan selv om der flyver en finke af panden af og til- og stemmen bliver hævet når frustrationerne slår lidt igennem- og så skal man jo rumme sine børn og det påvirker dem i dårlig retning at råbe af dem osv osv,,,
Hvis du som læser af dette synes det hele lyder træls- så lad være at kommenter på det- jeg har skrevet det her til mig selv or at få det ud af systemet- og hører gerne fra jer der giver mig ret- men har sgu ikke behov gode råd om hvad jeg ellers kunne gøre- tak! - alt er mine tanker som har tumlet rundt længe især når jeg går tur med hunden og får lidt frisk luft- nu vil jeg sætte mig med en kop kaffe og nyde min fridag inden der skal ordnes mere vasketøj, købes ind, hentes forældre og pakke v posthuset og børn og laves aftensmad til idag og imorgen, puttes børn og redes seng til mor og far og pakkes kuffert til i morgen og inden Dennis kommer hjem fra arbejde kl. 22 iaften..- og nu er bolledejen vist hævet så den kan komme i ovnen ;-)
25. juni 2009
Josefine er 9 mdr- dagene løber :-)
I forgårs blev Josefine 9 mdr. Mærkeligt at hun nu har været hos os lige så længe som hun var i min mave. På billederne her fører hun sig frem på puslebordet- men er ikke helt tilfreds med at hun ikke må tage fat i kameraet. Og I får lige et Shot af Pernille med på vejen også. Dennis er på arbejde iaften- møde igen. Jeg hentede pigerne kl. 16.30 i vuggestuen. Tove (pædagog) spurgte om vi havde mulighed for at hente pigerne tidligere nogle dage- f.eks. ved hjælp af en barnepige. Hun synes det bliver nogle lange dage for dem begge. Vi har snakket om at finde en babysitter- men mest for at kunne have en om aftenen eller når vi begge skal til møde- men det kunne være at vi skulle have en fast til at hente en dag om ugen. Selvfølgelig går jeg lidt i forsvar når jeg får den slags at vide, men hun kunne mærke på pernille at hun søger de andre børns forældre når de bliver hentet, når dem hun leger mest med er hentet. Tjah- jeg forstår ikke hvprdan de andre familier får det til at hænge sammen med fuldtidsjob og så at aflevere kl. 8 eller senere og hente før kl. 16.- hvordan fanden får de råd til at bo i Holte hvis de kun arbejder halv tid???
Nå men vi spiste på terrassen- Pernille hjalp med at lave koldskål og vi hyggede- for en gangs skyld var der ikke meget ballade under maden- måske fordi Josefine sov ca 25 min lige inden vi gik hjem fra vuggeren.. måske skulle jeg bede dem om at putte hende sidst på eftermiddagen lidt oftere. Hun er vild med at spise med hænderne- så hun var totalyt klistret ind. Så vi gik i karbad alle tre. Pernille havde lavet "puha" tidligere så jeg satsede på at hun ikke satte sig i badevandet- som det ofte sker når hun lige hygger sig allerbedst. Det gik fint og Josefine vænnede sig også til vandet, hun har været lidt bange for badekarret. Efter lidt tørring og sofa hygge ville jeg lige gøre mælken klar til sengetid- og så sked Josefine selvfølgelig på stuens parketgulv- og jeg fangede hende først da hun havde rodet godt rundt i det- så ind i bruseren med både hende og mig- og håndklæder og morgenkåbe røg i bunken til akut vask. Pernille kiggede betuttet på og kom så til at tisse på gulvet i badet- det blev hyun selvfølgelig ked af, for hun er ved at lære at gå på potten eller wc når hun skal tisse, så hun vidste godt det ikke var så godt- men det var da nemt at tørre op. Da vi så kom ud af badet stod hunden og slikkede babybæ i sig....... det var det beskidte areal i stuen ikke blevet mindre af- så efter at ungerne var puttet og havde fået flaske og var faldet til ro kunne jeg fjerne møget- hunden var røget ud i haven- og så stod den på vask og køkkenoprydning :-)))
21. maj 2009
så er jeg på nettet igen !
Nu er der snart gået 3 uger siden vi flyttede herover til Holte- og jeg stopper så småt med at sige hjem om huset i Esbjerg.
Pigerne er startet og indkørt i vuggestuen. Det har været noget helt andet at aflevere Pernille et nyt sted denne gang end da hun startede feb. 08 på Novrupvej. Her er der ikke nogle piger lige i hendes aldersgruppe- de er enten 5 mdr yngre eller ældre. Hun har snakket meget om Freja og gyngerne og om den ene af de gl. pædagoger Tove. Jeg synes det har været lidt svært, da hun jo lige skal lære hvordan reglerne er og hvordan man omgåes de nye børn- hvor hun jo på Novrupvej lige var kommet i den ældste gruppe og var "vokset" op med de andre. Men hun går på med krum hals og nyder den dejlige legeplads. At jeg så savner at der blev gjort noget ud af at man sagde ordentlig farvel til de voksne når man gik hjem og kan mærke at vanerne om at blive rost når man skulle pudse næse osv fader ud- er jo så mit savn- men til gengæld lærer hun sikkert nogle andre ting og omgangsformer.
Josefine er glad bare de vil sidde med hende og nusse. Men de har da begge været pjevsede, forkølede og trætte når de kom hjem og Josefine er begyndt at vågne og være vågen om natten- men de har jo også været på overarbejde for at lære alt det nye at kende.
I mandags startede jeg på arbejdet igen. Aftenen før følte jeg det som om jeg skulle starte helt nyt, men lige så langsomt kommer det velkendte igen og opgaverne flyder til efterhånden som dagene går. Men det er utroligt skønt at kunne gå ud af døren om morgenen og lade Dennis få ungerne i overtøjet og aflevere, mens jeg sidder i S-toget med en bog og har lidt Ellen-tid.
Pigerne er startet og indkørt i vuggestuen. Det har været noget helt andet at aflevere Pernille et nyt sted denne gang end da hun startede feb. 08 på Novrupvej. Her er der ikke nogle piger lige i hendes aldersgruppe- de er enten 5 mdr yngre eller ældre. Hun har snakket meget om Freja og gyngerne og om den ene af de gl. pædagoger Tove. Jeg synes det har været lidt svært, da hun jo lige skal lære hvordan reglerne er og hvordan man omgåes de nye børn- hvor hun jo på Novrupvej lige var kommet i den ældste gruppe og var "vokset" op med de andre. Men hun går på med krum hals og nyder den dejlige legeplads. At jeg så savner at der blev gjort noget ud af at man sagde ordentlig farvel til de voksne når man gik hjem og kan mærke at vanerne om at blive rost når man skulle pudse næse osv fader ud- er jo så mit savn- men til gengæld lærer hun sikkert nogle andre ting og omgangsformer.
Josefine er glad bare de vil sidde med hende og nusse. Men de har da begge været pjevsede, forkølede og trætte når de kom hjem og Josefine er begyndt at vågne og være vågen om natten- men de har jo også været på overarbejde for at lære alt det nye at kende.
I mandags startede jeg på arbejdet igen. Aftenen før følte jeg det som om jeg skulle starte helt nyt, men lige så langsomt kommer det velkendte igen og opgaverne flyder til efterhånden som dagene går. Men det er utroligt skønt at kunne gå ud af døren om morgenen og lade Dennis få ungerne i overtøjet og aflevere, mens jeg sidder i S-toget med en bog og har lidt Ellen-tid.
30. april 2009
så kører flyttebilen snart til Østre Paradisvej
Ja der gik vist lige 3 mdr siden sidste indlæg: Hvad skete? Jo Dennis fik i slutningen af januar tilbudt en forfremmelse til en stilling i Holte- og jeg skulle så blot arbejde fra byggeafdelingen i København istedet for i Kolding. Efter en hel del overvejelser sagde vi ja til at pakke og komme til Sjælland (igen) med 4-toget.... Så da Dennis nye stilling blev officiel satte vi huset til salg og søgte institutionsplads til pigerne i Rudersdal kommune. Vi forventede ikke at få plads førend de 3 mdr's garantiperiode var udløbet- men en uge efter opskrivningen kom der brev om at der var plads til vores to piger i Skovlyhuset kun 500 meter fra vores nye lejebolig- og det pr. 1. maj og ikke medio juni.... pu ha- vi har haft travlt med at ejendomsmæglere på besøg for at sætte huset til salg, med at rydde op for at huset skulle fotograferes- der blev lige lavet ny terrasse og repareret lidt hist og pist- og her er blevet ryddet op- inkl. gemt legetøj af vejen- hver gang en evt køber har vist sig- det sker så ikke lige så tit- selv om vi da har udsigt til Ho bugt og Fanø fra sofaen i stuen.... så havde vi også barnedåb og holdte bryllup- det var lige ved at blive glemt i al den øvrige tumult- men en dejlig dag var det for os alle.
Siden 1. april har Dennis arbejdet på sit nye kontor og været i det nye hus ml. 2-4 dage om ugen- så jeg er blevet alenemor. Det har nu ikke været så hårdt som jeg forventede for Josefine startede i vuggestuen 1. april da jeg jo skal starte på arbejde(nedsat tid) her i maj. Det er gået rigtig fint med hende- en god indkøring de første par uger... 
Samtidig med at hele huset nu er pakket ned til flyttebilen i morgen kl. 9.00. Nej der mangler lige Dennis' sidste akvarie- han er ikke kommet hjem endnu fra Sjælland, halvdelen af køkkenet og det ene badeværelse står stadig i skabene og pigernes værelse skal også først ryddes i morgen tidlig. Desuden skal traileren tømmes for både skrald, genbrug og flasker igen... jeg har kørt et par gange med den på det seneste..
Pernille er vild med at lege gemmeleg/ putte sig i flyttekasserne- og løber rundt mellem dem- der er 135 fyldte kasser af varierende størrelser fordelt i hele huset og nogle i garagen, og i morgen kommer der flere til.
Her sidder Josefine intet anende om morgendagens strabadser- bare hun får mad og kærlighed og legetøj og lov til at udforske verden er hun glad- jeg håber hun sover hele natten- og at Pernille ikke taber sin sut alt for mange gange og kalder så Josefine vågner... Mine ben er trætte og min ankel overanstrengt, så jeg skal snart have stængerne op..
Her er lige et sidste snapshot fra en af mine bunker.. den grønne vadsæk i midten er fyldt med sko og støvler... og det er pinligt nok kun mine..
Pigerne sagde farvel i vuggestuen idag med is og knusere hele vejen rundt. De har været glade for at være der og personalet har været meget glade for dem- så Pernille får nok et brev fra dem snart. Det glæder vi os til- og på mandag kl. 10. starter de så det nye sted- det er jeg spændt på hvordan spænder af- især med Pernille, hun kan godt være utryg ved fremmede og har givet udtryk for det når der har været vikarer i vuggestuen.
Det var lidt vemodigt at aflevere dem derude i morges, der er trods alt en del af personalet jeg vil savne. Pernille fortalte bl.a. om Jytte her til aften da hun skulle sove- og så selvfølgelig om den bedste veninde Freya- som er blevet det store hit de sidste 2 uger. Nå der kommer nok nogle nye kammerater til i fremtiden :-)
9. januar 2009
nyt strik på pindene
Ja det er jo ikke fordi jeg er færdig med dominosjalet- men købte "Vendestrik" af Hanne Meedom og måtte lige lave en lille bluse til Pernille- det er den på forsiden af bogen :-) bare i en rød farve- jeg er halvvejs så det går fremad og er rart med lidt andet, hvor der er et færdigt resultat i sigte inden for nærmeste fremtid... Hverdagen er startet igen- med fuld fart på- har lige været alene hjemme et par dage, så det giver lidt ekstra arbejde om morgenen når det også er mig der skal aflevere Pernille- men hun nåede da formiddagsfrugten i vuggestuen. Vi har fået sendt invitationerne ud til barnedåben- det bliver d. 7. marts- altså 14 dage før Josefine bliver ½ år- håber hun kan passe dåbskjolen- så fejrer vi pernilles 2 års fødselsdag og skal vies når vi nu alligevel er i kirken- det bliver ikke et stort bryllup- blot de samme gæster. Jeg har dog inviteret mine to mostre med mænd også, da vi ikke ses dem så tit. Det giver lidt eftertanke at min tante lige er død- det var min morbros hustru- han døde i 2001 og nu er hun også væk. Ja så er det med at få set dem som endnu er her når der nu er en anledning til det.
26. december 2008
glædelig baghjul
så er lillejuleaften, juleaften, 1. og 2. juledag overstået for denne gang. Sørgeligt eller rart alt efter hvordan man ser det- vi har haft nogle dejlige dage men forarbejdet har også været omfattende samtidig med at have en baby og en lille rolling rendende om benene- plus så tit har jeg altså heller ikke lavet and med det hele i mit liv før- så om 20 år kører det hele nok på skinner ;-)
Vi havde en rigtig hyggelig juleaften med ikke skrigende børn- det var det bedste af det hele- men meget mærkeligt at alle gaver allerede var åbnet kl. 20 og vi var klar til kaffen 20.30. Men sidste år tror jeg vi faldt i søvn på sofaen sammen og gik i seng kl. 23. Det gjorde vi dog ikke i år- men det var nu alligevel lidt romantisk at ligge i arm i sofaen ... det må vi vist snart prøve igen..
idag har vi fået restefrokost hos Ann fra Pernilles mødregruppe- det er 2 mdr siden jeg så Tobias sidst- hold fast han er lige pludselig blevet stor at se på- ikke så babyet i ansigtet- er det mon også sådan med Pernille?
- jeg ved godt bloggen handler meget om børn og barsel og hjemlige sysler pt- men der foregår jo heller ikke så meget andet i mit liv - så bær over med min ensporethed den forsvinder nok efterhånden som der bliver tid til andre ting i mit liv igen :-)
var i Kolding til konsultation med min gl ankelskade i ttirsdags- MR scanningen har vist jeg har slidgigt og at brusken i anklen er meget nedbrudt- øv æv- det eneste positive der er at sige om det er vel at så må forsikringen jo da anerkende min 4 år gl. skade ifht at den har givet men- men meget kedeligt for så kommer jeg jo aldrig til at kunne genoptræne foden helt- jeg må bare glæde mig over at jeg har været i Nepal på vandretur en gang i mit liv- og så håbe at jeg kan tage en easytur engang senere.. nå nu er der grædende børn i alarmen- jeg vil slutte med at ønske et godt nytår til denne internet verden :-)
Vi havde en rigtig hyggelig juleaften med ikke skrigende børn- det var det bedste af det hele- men meget mærkeligt at alle gaver allerede var åbnet kl. 20 og vi var klar til kaffen 20.30. Men sidste år tror jeg vi faldt i søvn på sofaen sammen og gik i seng kl. 23. Det gjorde vi dog ikke i år- men det var nu alligevel lidt romantisk at ligge i arm i sofaen ... det må vi vist snart prøve igen..
idag har vi fået restefrokost hos Ann fra Pernilles mødregruppe- det er 2 mdr siden jeg så Tobias sidst- hold fast han er lige pludselig blevet stor at se på- ikke så babyet i ansigtet- er det mon også sådan med Pernille?
- jeg ved godt bloggen handler meget om børn og barsel og hjemlige sysler pt- men der foregår jo heller ikke så meget andet i mit liv - så bær over med min ensporethed den forsvinder nok efterhånden som der bliver tid til andre ting i mit liv igen :-)
var i Kolding til konsultation med min gl ankelskade i ttirsdags- MR scanningen har vist jeg har slidgigt og at brusken i anklen er meget nedbrudt- øv æv- det eneste positive der er at sige om det er vel at så må forsikringen jo da anerkende min 4 år gl. skade ifht at den har givet men- men meget kedeligt for så kommer jeg jo aldrig til at kunne genoptræne foden helt- jeg må bare glæde mig over at jeg har været i Nepal på vandretur en gang i mit liv- og så håbe at jeg kan tage en easytur engang senere.. nå nu er der grædende børn i alarmen- jeg vil slutte med at ønske et godt nytår til denne internet verden :-)
19. december 2008
lysere up-date
Mit humør blev klart bedre onsdag eftermiddag da vi gik vores sædvanlige hundeluftetur mens Pernille og jeg snakker om busser, biler, hunde, helikoptere (dem er der mange af i Esbjerg- de flyver off-shore) , nisser og lys i haver og vinduer og meget andet. Som det ses var vejret fantastisk og pigen i godt humør hvilket i sig selv smitter.. Nå men jeg fik luft til hjernen og sluttede torsdagen af med en dag til dag plan med de ting jeg og Dennis skal lave her op til jul. Så behøver man ikke tænke at man skal nå alt lige nu- for på planen er det jo først i morgen osv...
I dag har jeg fået lavet pebernøddedej da Pernille, hendes far og jeg skal hygge med det i morgen, mens Josefine ser på. Pernille snuppede telefonen her i eftermiddag og fik trykket så meget på knapperne, at der efterfølgende var en mand som ringede og spurgte om vi ville noget ? Nej egentlig ikke :-)
17. december 2008
hvad gik der lige galt her?
Morgenen startede rigtig træls- endnu en dag i sigte med bleskift, manglende rengøring,
julegaver der ikke bliver indkøbt, babybadning, besøg af sundhedsplejersken, hundeluftning, hentning i vuggestue, aftensmad til tiden og gnaverier over at det føles som mit ansvar det hele- JRG SAVNER AT HAVE MIT EGET LIV- at gå på arbejde- Det gnaver i mig og der er ingen eller intet der tilfører mig energi. Der var en grund til at jeg for 20 år siden sluttede mit au-pair ophold med konklusionen at jeg ikke skulle være hjemmegående husmor. Men som vores barselsorlovs muligheder er skruet sammen nu om dage så føler jeg mig suspekt og som en dårlig mor ved ikke at ønske at blive hjemme ved Josefine så længe som muligt. Er der virkelig ikke andre der også føler sådan- gud hvor er vi kommet langt med ligestillingen- Jeg ønsker mig bogen "Lige meget værd" af Nina Frank i julegave- men mon ikke jeg bare skulle købe den selv..
nå men i forsøget på at opmuntre mig selv med en ostemad faldt jeg over rullen med brunkagedej som har ligget et år i fryseren og er rørt af min mor.... og fan'me om ikke de endelig blev bagt og der røg lige en rør hurtigt rundt kage med i ovnen- så dufter her i det mindste af hjemmebag når sundhedsplejersken dukker op med kontrol brillerne på. Utroligt som velfærdsdanmark puster mig i nakken: Vi har begge gode lønninger, betaler topskat, har gode biler, et pænt hus (kunne være mere velholdt, mangler dog den lækre have og den rigtige indkørsel og det nye samtalekøkken og welness badeværelset) og alligevel føler jeg at vi ikke er gode nok forældre- at der mangler nogle følelsesmæssige kompetancer ifht at rumme dit barn, dets skrigeri, vrede osv- "Jeg vil også være her!"sige et ekko inden i mig- jeg vil også ses og gøre det jeg har lyst til, udvikle mig- Godt jeg blev 40 inden jeg blev voksen (og hvor er det dog tungt at være voksen- teamwork siger min gode mand- ja men jeg synes sgu det er mig der står alene med ansvaret for at uddelegere og lave grundlag for teamworket)- og godt at det kun er en kort periode at ungerne er så hjælpesløse- og selvfølgelig elsker jeg dem- men jeg samler ikke overskud og energi ved at gå og nurse alt og alle døgnet rundt- jeg savner mit arbejde!!!!!- og nu er Josefine vågen og skal bades...så jeg må lige snuppe ostemaden med hende på armen igen...
Abonner på:
Opslag (Atom)