25. juni 2009

Josefine er 9 mdr- dagene løber :-)







I forgårs blev Josefine 9 mdr. Mærkeligt at hun nu har været hos os lige så længe som hun var i min mave. På billederne her fører hun sig frem på puslebordet- men er ikke helt tilfreds med at hun ikke må tage fat i kameraet. Og I får lige et Shot af Pernille med på vejen også. Dennis er på arbejde iaften- møde igen. Jeg hentede pigerne kl. 16.30 i vuggestuen. Tove (pædagog) spurgte om vi havde mulighed for at hente pigerne tidligere nogle dage- f.eks. ved hjælp af en barnepige. Hun synes det bliver nogle lange dage for dem begge. Vi har snakket om at finde en babysitter- men mest for at kunne have en om aftenen eller når vi begge skal til møde- men det kunne være at vi skulle have en fast til at hente en dag om ugen. Selvfølgelig går jeg lidt i forsvar når jeg får den slags at vide, men hun kunne mærke på pernille at hun søger de andre børns forældre når de bliver hentet, når dem hun leger mest med er hentet. Tjah- jeg forstår ikke hvprdan de andre familier får det til at hænge sammen med fuldtidsjob og så at aflevere kl. 8 eller senere og hente før kl. 16.- hvordan fanden får de råd til at bo i Holte hvis de kun arbejder halv tid???
Nå men vi spiste på terrassen- Pernille hjalp med at lave koldskål og vi hyggede- for en gangs skyld var der ikke meget ballade under maden- måske fordi Josefine sov ca 25 min lige inden vi gik hjem fra vuggeren.. måske skulle jeg bede dem om at putte hende sidst på eftermiddagen lidt oftere. Hun er vild med at spise med hænderne- så hun var totalyt klistret ind. Så vi gik i karbad alle tre. Pernille havde lavet "puha" tidligere så jeg satsede på at hun ikke satte sig i badevandet- som det ofte sker når hun lige hygger sig allerbedst. Det gik fint og Josefine vænnede sig også til vandet, hun har været lidt bange for badekarret. Efter lidt tørring og sofa hygge ville jeg lige gøre mælken klar til sengetid- og så sked Josefine selvfølgelig på stuens parketgulv- og jeg fangede hende først da hun havde rodet godt rundt i det- så ind i bruseren med både hende og mig- og håndklæder og morgenkåbe røg i bunken til akut vask. Pernille kiggede betuttet på og kom så til at tisse på gulvet i badet- det blev hyun selvfølgelig ked af, for hun er ved at lære at gå på potten eller wc når hun skal tisse, så hun vidste godt det ikke var så godt- men det var da nemt at tørre op. Da vi så kom ud af badet stod hunden og slikkede babybæ i sig....... det var det beskidte areal i stuen ikke blevet mindre af- så efter at ungerne var puttet og havde fået flaske og var faldet til ro kunne jeg fjerne møget- hunden var røget ud i haven- og så stod den på vask og køkkenoprydning :-)))

4 kommentarer:

Annette sagde ...

Sikke dejlige piger du har dig, tiden løber jo meget stærkt når man har børn - det er ihvertfald den følelse kan kan få, når man ser at de er vokset...
Forstår godt din fornemmelse for dårlig samvittighed over børnenes lange dage i daginst. Håber du finder en sød pige, der kan hjælpe dig en gang i ugen...

Lea Poulsen sagde ...

Det er altså nogle dejlige piger i har, og det er ikke små ting de kan finde på at lave, men du kan ligeså godt vende dig til det, lige om lidt er de 14 og såååå.
Jeg tror andre møder forskudt tid og på den måde gir´ det en time mindre i pasning. Håber i snart skal holde sommerferie for det har været et travlt forår i år.
God sommer.

Laila: sagde ...

Lad dig ikke tale en dårlig samvittighed til af en pædagog. Hvis i gör det bedste I kan, for at fä dagene til at blive sä korte som muligt, og sörger for kvalitetstid sammen med dem om aftenen og i weekenderne, sä er det jeres valg.
Jeg ve' godt at det kan være nogle virkeligt lange dage, men børnene har det jo godt i vuggestuen, og de vil ikke have det meget bedre sammen med en babysitter.
Brug en babysitter sä i kan fä noget mere tid sammen. det er langt vigtigere, sä forbliver i nemlig nogle gode forldre som har overskud til de vigtige ting.
Uha, jeg kommer bare helt op og köre over sädan noget. Jeg arbejdede nemlig i en vuggestue (i mine wookstock-är), og det var sädannne ting der kunne fä mig til at flippe helt ud. For fanden da... forældre gör det bedste de kan.

Laila: sagde ...

og nu kan jeg lige se at det er et gammelt indlæg. Sä formentligt har i löst problemet!