26. december 2008

glædelig baghjul

så er lillejuleaften, juleaften, 1. og 2. juledag overstået for denne gang. Sørgeligt eller rart alt efter hvordan man ser det- vi har haft nogle dejlige dage men forarbejdet har også været omfattende samtidig med at have en baby og en lille rolling rendende om benene- plus så tit har jeg altså heller ikke lavet and med det hele i mit liv før- så om 20 år kører det hele nok på skinner ;-)

Vi havde en rigtig hyggelig juleaften med ikke skrigende børn- det var det bedste af det hele- men meget mærkeligt at alle gaver allerede var åbnet kl. 20 og vi var klar til kaffen 20.30. Men sidste år tror jeg vi faldt i søvn på sofaen sammen og gik i seng kl. 23. Det gjorde vi dog ikke i år- men det var nu alligevel lidt romantisk at ligge i arm i sofaen ... det må vi vist snart prøve igen..

idag har vi fået restefrokost hos Ann fra Pernilles mødregruppe- det er 2 mdr siden jeg så Tobias sidst- hold fast han er lige pludselig blevet stor at se på- ikke så babyet i ansigtet- er det mon også sådan med Pernille?

- jeg ved godt bloggen handler meget om børn og barsel og hjemlige sysler pt- men der foregår jo heller ikke så meget andet i mit liv - så bær over med min ensporethed den forsvinder nok efterhånden som der bliver tid til andre ting i mit liv igen :-)

var i Kolding til konsultation med min gl ankelskade i ttirsdags- MR scanningen har vist jeg har slidgigt og at brusken i anklen er meget nedbrudt- øv æv- det eneste positive der er at sige om det er vel at så må forsikringen jo da anerkende min 4 år gl. skade ifht at den har givet men- men meget kedeligt for så kommer jeg jo aldrig til at kunne genoptræne foden helt- jeg må bare glæde mig over at jeg har været i Nepal på vandretur en gang i mit liv- og så håbe at jeg kan tage en easytur engang senere.. nå nu er der grædende børn i alarmen- jeg vil slutte med at ønske et godt nytår til denne internet verden :-)

19. december 2008

lysere up-date

Mit humør blev klart bedre onsdag eftermiddag da vi gik vores sædvanlige hundeluftetur mens Pernille og jeg snakker om busser, biler, hunde, helikoptere (dem er der mange af i Esbjerg- de flyver off-shore) , nisser og lys i haver og vinduer og meget andet. Som det ses var vejret fantastisk og pigen i godt humør hvilket i sig selv smitter.. Nå men jeg fik luft til hjernen og sluttede torsdagen af med en dag til dag plan med de ting jeg og Dennis skal lave her op til jul. Så behøver man ikke tænke at man skal nå alt lige nu- for på planen er det jo først i morgen osv...

I dag har jeg fået lavet pebernøddedej da Pernille, hendes far og jeg skal hygge med det i morgen, mens Josefine ser på. Pernille snuppede telefonen her i eftermiddag og fik trykket så meget på knapperne, at der efterfølgende var en mand som ringede og spurgte om vi ville noget ? Nej egentlig ikke :-)

17. december 2008

hvad gik der lige galt her?




Morgenen startede rigtig træls- endnu en dag i sigte med bleskift, manglende rengøring,

julegaver der ikke bliver indkøbt, babybadning, besøg af sundhedsplejersken, hundeluftning, hentning i vuggestue, aftensmad til tiden og gnaverier over at det føles som mit ansvar det hele- JRG SAVNER AT HAVE MIT EGET LIV- at gå på arbejde- Det gnaver i mig og der er ingen eller intet der tilfører mig energi. Der var en grund til at jeg for 20 år siden sluttede mit au-pair ophold med konklusionen at jeg ikke skulle være hjemmegående husmor. Men som vores barselsorlovs muligheder er skruet sammen nu om dage så føler jeg mig suspekt og som en dårlig mor ved ikke at ønske at blive hjemme ved Josefine så længe som muligt. Er der virkelig ikke andre der også føler sådan- gud hvor er vi kommet langt med ligestillingen- Jeg ønsker mig bogen "Lige meget værd" af Nina Frank i julegave- men mon ikke jeg bare skulle købe den selv..

nå men i forsøget på at opmuntre mig selv med en ostemad faldt jeg over rullen med brunkagedej som har ligget et år i fryseren og er rørt af min mor.... og fan'me om ikke de endelig blev bagt og der røg lige en rør hurtigt rundt kage med i ovnen- så dufter her i det mindste af hjemmebag når sundhedsplejersken dukker op med kontrol brillerne på. Utroligt som velfærdsdanmark puster mig i nakken: Vi har begge gode lønninger, betaler topskat, har gode biler, et pænt hus (kunne være mere velholdt, mangler dog den lækre have og den rigtige indkørsel og det nye samtalekøkken og welness badeværelset) og alligevel føler jeg at vi ikke er gode nok forældre- at der mangler nogle følelsesmæssige kompetancer ifht at rumme dit barn, dets skrigeri, vrede osv- "Jeg vil også være her!"sige et ekko inden i mig- jeg vil også ses og gøre det jeg har lyst til, udvikle mig- Godt jeg blev 40 inden jeg blev voksen (og hvor er det dog tungt at være voksen- teamwork siger min gode mand- ja men jeg synes sgu det er mig der står alene med ansvaret for at uddelegere og lave grundlag for teamworket)- og godt at det kun er en kort periode at ungerne er så hjælpesløse- og selvfølgelig elsker jeg dem- men jeg samler ikke overskud og energi ved at gå og nurse alt og alle døgnet rundt- jeg savner mit arbejde!!!!!- og nu er Josefine vågen og skal bades...så jeg må lige snuppe ostemaden med hende på armen igen...

16. december 2008

Pernille er fyldt 1 3/4 år = 21 mdr!!




Hun fiser rundt og hygger sig- og så skal lillesøsters legetøj selvfølgelig også afprøves selv om man er lidt stor til det :-)
Ind imellem lander der lidt hårde ting i hovedet af den lille- og der bliver prikket i ører, mund og øjne, da det er ord som vi er igang med at træne- apropoa der kommer mange ord for tiden. det sagde de også i vuggestuen i fredags hvor der var bedsteforældre julehygge. Mine forældre kunne desværre ikke køre herned, da min far lige har fået opereret sit ene øje og skulle til kontrol- så mor var chauffør.. Men farmor og farfar dukkede op til sidst, de har også en lang køretur så Pernille ser dem ikke så tit- det mærkes desværre, da hun var lidt betuttet over at sidde på skødet af Farfar. Det må vi prøve at gøre noget ved. Men jeg var glad for selv at være taget med, da alle de andre børn havde gæster- og Josefine sov heldigvis imens at vi klippede stjerne og puttede masser af glimmer på.
Søndag besøgte vi min "lille" lillesøster- hun fylder 40 d. 18/12.... dejligt at se pernille lege med de to kusiner som jo er 6 og 10 år gamle allerede...