30. november 2007

Nyt strik på pindene


Jeg er startet på en vest af det garn jeg fik af Bente i fødselsdagsgave.
På strikkefestivalen aftalte vi at hun sender mig noget mere- og nu er det bestilt- så det kommer sikkert med posten en af dagene.

Det er håndfarvet garn fra Kathe Lewis og rigtig flot i farvespillet- og dejligt at strikke med- på pind 6 går det jo godt fremad..

Jeg startede på vesten i søndags da jeg var med til strikkecafe i Industrien her nede i Esbjerg. En hyggelig cafe og nemt nok at have Pernille med. Der var 14 damer ialt, gamle unge nybegyndere og garvede. Dejligt at gå på cafe og sludre lidt med nogle kvinder om andet end børn.

Modellen jeg er inspireret af er fra Sandnes garn - men da jeg jo ville bruge mit eget garn kunne jeg jo ikke lige bruge deres mønster- så istedet fandt jeg denne model som jeg så modificerer lidt i retning af Sandnes'.

20. november 2007

strømper fra tåen og op


På strikkefestivalen lærte Christa mig at strikke tå til strømper fra tåen af. Det er utroligt nemt at huske- at starte med 8 masker kan de fleste vel klare:-) hælen (se under 4 juni på linket) er med vende /korte rækker, kaldet boomeranghæl og blev ganske pæn- det skal desuden nævnes at jeg ALDRIG har strikket sokker- da jeg altid har kludret rundt med alle pindene, tabt dem osv- men denne gang gik det rigtig godt- meeen- jeg kan dog mærke at med knæstrømper skal der ske noget mere da skaftet bliver kedeligt efter kort tid derefter de sorte striber..... så næste projekt strømper skal vist være lidt mere spændende i farver/mønster..

13. november 2007

pernille 8 måneder




Nu kan hun kravle- det kom præcist den dag hun fyldte 8 måneder- men når man kommer i en tyk flyverdragt på et tæppe på terrassen så sidder armene lidt for langt fra kroppen og det bliver lidt surt at komme omkring- æv mor, find på noget bedre istedet for at drikke kaffe i solen- ja det blev til en enkelt kaffetår d. 1/11 og igen d. 13/11- dejligt.. og skønt at pigebarnet er så mobilt selv- hun har jo længe været frustreret over kun at krabbe sig baglæns- og musikalsk er jeg også sikker på hun er- hun skriger i hvertilfald som om det var operatræninghun gik til...

1. november 2007

Babysalmesang i Sædden kirke

Hver torsdag "morgen" kl. 9.00 har pernille og jeg siden midten af august deltaget i salmesang for babyer ovre i kirken hvor hun blev døbt.
Det er en ny kirke fra 70'erne med utroligt dejlige rum.





Det var meget stemningsfuldt den første morgen vi var der og utroligt smukt at se hvordan de små børn lytter til de dejlige toner fra cylofonen til Anikas sang. Anika er sangstuderende på konservatoriet her i Esbjerg sang hver gang en morgensang for hvert barn og derefter var der salmer, sanglege og rytmiske øvelser i 3 kvarter.

Og så ind og få morgenkaffe i et af mødelokalerne. En dejlig start på dagen. Aktiviteten som er gratis tilbydes til børn op til 8 måneder, hvilket er meget passende, da Pernille den sidste gang var svær at få til at ligge stille og være opmærksom på sangene- hun ville meget hellere krabbe rundt og kigge efter andre ting :-)

Kirken tilbyder også legestue for børnene om tirsdagen og der er børnegudstjeneste i december. Jeg synes det har været en rar måde at blive tilknyttet til vores lokale kirkehus på den måde.

Det behøves jo ikke altid være gudstjenesterne som er den eneste måde at bruge den kirkelige institution på. Det var også dejligt at møde den ene af de tilknyttede præster Karina som var med til salmesang- hvis man en dag har behov for kirken og præsten vil det jo være meget nemmere når man kender hende igennem sangen.