21. februar 2010

1 3/4 times middagslur

- ja jeg har vænnet mig til at Josefine bare sover når hun lægges ud i barnevognen- mindst 3 timer- med Pernille sad jeg på pinde og hun vågnede ved den mindste lyd udenfor- så vi gik og gik- ikke rundt om blokken men noget der lignede ad stierne bag parcelhushaverne i Esbjerg. Nu går jeg ikke længere med vognen- den er "flad" på det ene hjul- egerne er røget - og jeg gider ikke bruge tid på at skaffe endnu et brugt hjul til den 16 år gl. silver cross som vi arvede i 2007- nu er det vist barn nr 6 den holder til- kan den mon sælges som reservedele- jeg har jo fundet ud af at vi vist har været "in" med den type vogn- wauw... har det så hjulpet på humøret, fremdriften og overskudet- nej egentlig ikke og derfor tror jeg heller ikke er lækkert samtalekøkken eller wellnes badeværelse ville være lykken for Bisgaard-Larsen familien.. nå men nu er Jose plantet i sofaen med teletubbies- nej ikke længere- nu er hun igang med at rode idet legetøj jeg for 1 time siden ryddede op i kasserne- hele formiddagen har Pernille set Rasmus klump- 3 dvd'er for 90 kr- billigt. Dennis og jeg talte om at vi i princippet ikke mente tv'et skulle køre hele tiden- men at det enten var tv eller os.....forvirret- tjah- nu tuder tøsen med hovedet fuldt af snot og vil op og skrive på pc... så jeg fortryder at jeg læste mails og blogs i en time og ikke lavede arbejde som det var planen- mens der var ro... ugen er i øvrigt gået med en aftentur på skadestuen, da Josefine ved en fejl fik en af mine epilepsipiller i stedet for penicillinkuren- som var slut dagen før... hun blev ikke sløv tværtom- nej var vildt frisk indtil oo.30 hvor vi var hjemme igen- nå nu er det vist drikkepause her på stedet- ligesom på byggepladserne, kl. 09.00 : Vi skal have en morgen bajer- eller det der ligner...

3. februar 2010

åndehuller i hverdagens trivielle trummerum

- inspireret af Liselottes skriv om lykkehullerne som man skal finde og give sig selv for at få lidt luft og overskud er her et par snapshots af de åndehuller som jeg lige hurtigt kunne fastholde på skærmen:

Fotoenergien startede med at jeg da skulle have min morgenkaffe- det bruger jeg jo også tid på inde på arbejde- så hvorfor ikke lige brygge den på den lille ekspressokande på komfuret, som minder mig om Sardinien -og hvor jeg elsker tanken om det der fysikeksperimentlignende forsøg der foregår i kanden når vandet bliver så varmt at dets massefylde tvinger det op igennem sien med kaffepulveret i- pt står den bare på almindelig filterkaffe og ikke på hjemmekværnede bønner... to minutter mig her og to minutter mig der- mit argument for at arbejde hjemme idag var overfor mig selv at det var spild af tid at skovle bilen fri og bruge ekstra transporttid- når jeg alligevel havde alle papirerne med hjem igår for at arbejde på dem igår aftes- hvilket det jo ikke blev til- selv om jeg kørte hjem fra arbejde allerede kl. 14 for at nå ud af KBH inden trafikken stimlede sammen i en lang kø- som i onsdags hvor turen på 25 min blev til 1½ time- og Dennis måtte pjække fra starten af et aftenmøde for at stå med børne på institutionens p-plads og overdrage dem til mig- så de ikke blev hentet for sent.... de ville så ikke havde været de eneste kunne jeg se da jeg ankom 17.03..

Og her er så den færdige kaffe med mælk selvfølgelig, stillet an med lidt guf og vand i den nye genbrugskande jeg fandt til 8 kr i fredags... jeg elsker Rostis melaminbrugsgenstande i næsten alle farverne, den gl. kakigrønne fra 70'erne har jeg dog endnu ikke forliget mig med- men den brune står i skabet sammen med Margretheskålene fra mormors skab, som var landet på mine forældres utætte loft, som opsamler.. og sammen med de andre genbrugsfund- de lyseblå har en lysegrøn makker- købt sammen for en 5'er i 2001 inden de blev retrosmarte.. og jeg elsker dem endnu mere fordi de er genbrug og ikke bare købt for farvens skyld, så den matcher resten vores indbo- hvilket ville blive svært, ha ha...
men prøv at tænk på al den omsorgs madlavningstid der er puttet ned i disse gamle brugsgenstande- altså udover det anvendelige design der gør det til godt værktøj og en dejlig ting at røre ved..
I går aftes fik jeg endelige - efter flere måneder - hvor svært kan det være..... taget mig sammen til at putte alt det tøj som er 10-14 kg for lille til mig ned i sække og hængt det tøj der passer ind i skabet- min deadline var at jeg imorgen skal pakke til Barcelona- og det bliver helt uoverskueligt med den rodebunke der var bag lågerne- det var så NEMT at tage tøj på imorges- og det der hænger fremme nu sidder ikke alt for stramt- men jeg kan nu ikke få mig til at smide alt det andet ud- håber stadig at jeg kan gennemføre samme præstation som i 2003 hvor jeg tabte 14 kg- og gudskelov for det- for ellers ville de der kg fra mine barselsorlov jo have set endnu værre ud- men energien til en kostomlægning med flere grøntsager til gavn for min fordøjelse er der ikke- jeg er så træt at at stå for madlavningen- ikke at lave den men at have/tage ansvaret for at der er mad på bordet DAGLIGT kl. 17.30- og hvis jeg har brugt lidt ekstra tid, så oplever jeg det ofte spildt, da ungerne ikke gider spise det og sidder og råber imens vi forsøger at nyde maden... havde aldrig troet jeg ville acceptere vores måde at gennemføre aftensmåltidet på- men vi er sgu lidt slidte begge to og går på kompromis med mangt og meget...

Her er Pernille meget omsorgsfuldt ved at made Josefine- hun kan dog sagtens spise selv :-)







og Pernilles nedefra og op raglantrøje er ved at være færdig- den er så tilgengæld klart 70'er grøn og brunfarvet- den startede egentlig som en strikkeprøve så jeg kunne tjekke min strikkefasthed i de forskellige garntyper jeg har liggende- og hvorfor ikke bruge det til noget.. er spændt på om hun gider have den på- for ud over at være glad for at prøve den på undervejs har hun sagt den kradser- det gør alt nu i øjeblikket- men jeg håber at garnet bliver lige så blødt i vask som garn navnet "Supersoft" antyder :-) så nu skal der hæftes ender og strikkefastheden måles og noteres før og efter vask og så må jeg tilbage til nogle af de gamle ufærdige strikkeprojekter igen... mens jeg læser opskrifter og dagdrømmer om hvad jeg skal lave i supersoft fremadrettet :-)
















nå nu slipper jeg ikke for at gå igang med at skrive på projektet på arbejde- det skal sendes ud senest fredag til mødet onsdag aften i næste uge..... og mandag tirsdag er jeg jo sydpå.... de lover sol og ca 10-12 grader fredag-søndag.... SOL- måske kan man sidde i læ udenfor med en kop kaffe og strikketøj...

1. februar 2010

1. februar- i sne står urt og busk i skjul..

hvornår er det egentlig kyndelmisse- ja jeg ved ikke lige hvorfor jeg tænker på den sang- det må hænge sammen med 7 års morgensang og samling på min gl. folkeskole. Mon vores børn også kommer til at kunne disse gl. klassikere næsten på rygraden ? Jeg synger ikke godt- selv om min mor... ja selveste min mor en gang hver 2. jul siger at jeg da vist er blevet bedre til at synge- nogle gange er hun lidt for ærlig- mens andre gange er hun lidt for tavs-- nå det er en anden sag.

december stod på børneforkølelser- 17. december fik jeg influenza- som blev til kold lungebetændelse- som penicillinen fik kål på den første arbejdsuge i det nye årti- men så i torsdags begyndte jeg gud hjælpe mig at hoste igen- og næsen løber- også på mand og børn.. vi trænger vist snart til den store varmelampe- heldigvis bliver det hele lysere- kl. 17 kan man stadig se at lufte hund- hvilket vi jo gør 3 gange dagligt i vores familie. En opgave der nogle gange er lige så træls som køkkenoprydning, stueoprydning, vasketøj og madpakker...- nå om morgenen vil jeg gerne gå med hende for at slippe for at se ungerne spilde på det rene tøj jeg lige har kæmpet dem ned i ;-)), utroligt at Dennis formår at læse avis imens de spiser med hele kroppen.....

Og på fredag skal jeg til Barcelona- vi skal have samarbejdsseminar med vores nye kollegaer fra Viborg fra søndag aften til tirsdag aften. Og i sensommeren var det helt klart at jeg da selsvfølgelig skulle afsted allerede fredag- Så jubii- fri som fuglen i 2 dage inden den står på arbejde- men at arbejde i Barcelona er vel ingen sag?? Det bliver et gensyn med byen efter 19 år- og jeg har fået kontakt med den pige jeg i 1991 mødte på Mellemfolkelig Samvirkes arbejdslejr på Sardinien- og som jeg efterfølgende besøgte i en uge i Barcelona- så hurra for Facebook- iflg min mening det FB er bedst til- altså at kontakte gl. bekendte- så jeg håber vi kan mødes lørdag og få en øl eller lign. GLÆDER mig- Dennis og pigerne tager på weekend i det jyske- han kan ikke lige overskue at passe dem alene i 4½ dag- hvilket i og for sig også kan være hårdt- de er jo to krudtugler, selv om de er søde og dejlige...

Nå arbejdet kalder på mig- arbejder hjemme idag for at få styr på hosten og ikke smitte mine kollegaer inden vores tur til varmere himmelstrøg..
Forsøgte lige at besøge DMI for at tjekke vejrforholdene ud- men der må være run på deres side idag- de er nok gået ned i sne...