30. december 2007

mellem jul og nytår


Julen med dens trængsler er ovre og jeg nyder de lidt mere stille dage indtil nytår. Vi var en tur hos familien i Silkeborg og i Randers lillejuleaften, fejrede juleaften kun os 3 herhjemme, besøgte en veninde m familie til restyer 1. juledag og til STOR julefrokost hos mine forældre sammen med min søster 2. juledag. Hu ha i bagspejlet et lidt hårdt program- og der skal ihverttilfælde laves mere af maden i forvejen næste juleaften- selv om vi kun var 2 voksne til spisning ja så er der jo næsten de samme forberedelser- jeg ved ikke hvorfor men jeg synes det var mere besværligt i år end sidste år- man da hang Pernille jo heller ikke i mine bukseben og tudede på gr. af manglende opmærksomhed.

Pu ha ind i mellem trænger jeg til en pause- kun med tid til mig selv. Det er nødvendigt for at lade op og samle energi til at dele ud af til både mand og barn. Ja pt glæder jeg mig faktisk til de 3 kvarter lange køreture i bil, helt for mig selv med god kaffe og gode bøger på lydbånd som starter til marts når jeg begynder på arbejde i Kolding igen. Nå den tid skal hurtigt nok komme og så sjovt bliver det jo heller ikke at hænge i en klokkestreng med hentning, aflevering, mine og dine aftenmøder, hundeluftning, aftensmad og kalenderræskoordinering med Dennis hver søndag (inden lukketid). Men 2 * 3 kvarter for mig selv dagligt lyder lige nu som luksus- "Ellentid"- jeg har bestemt at jeg skal se transporten som noget positivt fremover. Og de lange togture til Kbh hver 2. tirsdag kan jo bruges til strikning..

Og så har min nærmeste kollega i byggeafdelingen i Kolding sagt op pr. 1/2-08. Min chef i Kbh. er bange for at direktionen ikke ansætter en ny, da jeg jo har været væk i næsten et år- uden vikar- og vi har jo overlevet endda- det er så bare lige om vi har overlevet til kundernes tilfredshed- og om ikke min nu ekskollega er stoppet bl.a. grundet overbelastning !!! Nå men det bliver jo spændende hvad der sker i fremtiden- byggebranchen ser jo pt ud til at gå ned i en bakkedal - men det kan måske betyde at vores projekter lader sig gennemføre billigere- men sikkert ikke nemmere.
Her er lige et par foto af de hjemmelavede julegaver- lilla puder matchende sengetøj, vaser og urtepotteskjulere til min søster- håber også hun synes det er godt :-?









- og en taske til min mor- på bestilling- hun kom med de gamle broderier og stof- og det endte med at blive meget godt- ihverttilfælde efter min smag!!

Jeg er nu ved at strikke ribkant på min vest- frygter at den er blevet for stor- og må vist lave en strikkeprøve jeg kan vaske i maskinen- for at se om jeg kan skrumpe ulden lidt- æv æv- jeg kan se at min strikkefasthed ændre sig fra ryggen til det sidste forstykke- det må vist handle om hvor meget / lidt jeg koncentrer mig mens jeg strikker.. nå mere om dette senere..

tøsen tuder- har ellers lige fået ren ble og bukser efter at hun igen har sendt "skidtet" ud med turbo på- det snyder alle velcrolukninger og lårelastikker i de altsugende bleer... vi må vist prøve et nyt mærke som passer bedre om numsen..

15. december 2007

December "Strik in" i Esbjerg

Efter længere tids ønske om at komme til strik in ja så fik jeg endelig arrangereret et selv.... ta da, stor var min forventning til om der nu dukkede nogle webstrikkere op herovre i Esbjerg. Jo min sandten - jeg fik i torsdags besøg af Christa, Yt, Birgitte, Inger, Elna og Ingelise. Dorthe, Tineke og Bebiane ville også gerne med- meen arbejde og sygdom er jo lidt svært at udkonkurrere... Det blev en rigtig hyggelig dag- med inspiration til nye strikketøjer, tips og ideer og dejlig snak ved stuebordet over kaffekrusene- skønt med andet selskab end mødregruppen.
Pernille nød selvfølgelig den ekstra opmærksomhed og Rynke kastede sin store hundekrop ind under spisebordet mellem alle damebenene. Helt sikkert et arrangement som jeg vil gentage- det giver lidt ekstra liv i strikkepindene at have de dejlige damer på visit..... og jeg må så tilstå at jeg allerede i går var inde i Tinekes butik i Askov og købe lidt garn til 4 projekter.... FIRE... så bliv dog færdig med noget af det andeyt først Ellen... na, men jeg kan jo lige slå op og lave en strikkeprøve for at se pindestørrelsen osv- og så kan man jo ved nattetide når man ikke kan falde i søvn efter at være blevet vækket af et tørstigt barn, jo altid tænke over i hvilken rækkefølge tingene skal strikkes osv. Det er da rarere at tænke på end salg/ manglende salg af hus, arbejdsmængden på job, manglende maling af stakitter osv, ikke sandt :-)))

nå nu skal jeg pakke et par gaver ind- bilen kører om en time (måske) til Schleswig hvor Dennis' nevø og niece (deres Mor) skal have udleveret julegaverne- så passet skal også lige findes frem...

11. december 2007

dagen igår og idag - ni måneder efter Pernille kom hertil

Av mine rygmuskler- mavemusk-lerne kan jeg ikke mærke- måske fordi de ikke eksisterer som før i tiden og nu giver det så problemer bagpå- ja ja jeg havde jo ikke behov for at tømme traileren for træ i søndags og flytte en stor bunke sand med skovl og trillebør igår mandag- men jeg var i arbejdshumør og vejret var fint- og så fik jeg også lige smidt lidt fuglefoder ud, pyntet nogle af de udendørs krukker med gran og hængt den lysende julestjerne op i vinduet.
Desuden fandt jeg den norske hellig tre konger jule duft lyseholder frem- så er det jul- men alt det andet pynt står stadig godt i kisten- ja ja jeg har da lavet noget der minder om en adventskrans- med lys på et fad og et par dekorationer og en moskrans på døren- men der står jo ikke Gertrud Sand på mit navneskilt- så der bliver jo aldrig overpyntet.
-men pernille sørger så tilgengæld for at sprede kulørt legetøj over gulvet og hun mangler kun en rød hue for at ligne en lille nisse- så sådan én må vi have...
















Vi var til børnegudstjeneste idag- den samme præst som deltog i babysalmesang- dejligt med lidt tilknytning her lokalt hvor jeg nu snart har boet i 2 år.. Hyggeligt med alle de små børn kravlende omkring- så julestemningen skal nok indfinde sig.
Jeg fik også håret klippet idag- og havde gjort mig den ulejlighed at tage nederdel på - det er rart ind imellem at gøre lidt mere ud af sig selv, ind imellem gider jeg jo ikke da jeg alligevel bliver klistret ind i grød, går tur med hunden ved stranden og kravler rundt på gulvet- så er bukserne jo mest praktiske- men lidt ufeminine.
Nå men jeg fik da luftet kjolen forrige fredag hvor vi var til julefrokost via Dennis' arbejde. Det var på Kolvigs gård i Ribe- utrolig lækker mad som altid og GOD vin- desværre faldt det i min lod at køre hjem- så næste år må det være min tur....Men utroligt dejligt at være ude kun os to igen- man snakker jo sammen på en anden måde når man ved at barnepigen ( vores søde nabo Katrine) har styr på baby derhjemme- så vi må ud at svinge lidt igen snart.. gerne mellem jul og nytår.

10. december 2007

Diverse trøjer til Pernille- hvem er designeren?




Vi har været så heldige at få rigtig meget brugt tøj til Pernille. Der har været noget hjemmestrikket ind i mellem. Her er bl.a. en lyserød trøje i A- facon med hætte som er utrolig klædelig til hende. Den ville jeg strikke til hende i en større størrelse og håber nogle kan hjælpe med at finde ud af hvad modellen hedder så jeg kan købe opskriften- jeg kan selvfølgelig også bare tage den med til garnforetningen og spørge .. :-)

Desuden har vi fået en rigtig dejlig trøje som min søster strikkede til hendes børn- jeg mener det er en Hanne Thorsen- men er ikke sikker- min søster strikkede i slut80'erne- start 90'erne en del Marianne Isager og lur mig om ikke garnet er derfra- det føles ihvertfald sådan- jeg glæder mig til at Pernille kan passe den om lidt tid- min søster har ellers givet det meste af deres brugte børnetøj væk til anden side- så jeg er utrolig glad for at elefanterne er kommet hjem til os..