De første 2 måneder af Josefines liv er nu gået. Jeg synes det er gået stærkt og dagene har taget hinanden, men pludselig er det blevet vinter og vi er hoppet fra sommer via efteråret på kort tid. Ihverttilfælde i min mentale verden, som jo består af næsten ens dage med faste rutiner iform af pasning af et eller to børn. Dennis synes tiden går langsomt. Det hænger sammen med at Josefine ikke smiler til ham, men mest græder når hun er ved ham- og han derfor står magtesløs ifht. at jeg "blot" giver hende bryst og så er hun tilfreds med det. Det virker dog ikke hver gang skal jeg hilse og
sige- og ind imellem ønsker jeg at hun fik flaske, så jeg slap for at være malkeko og bedre kunne være der for Pernille. Det er svært ikke at kunne holde hende i mine arme når hun har behov for det- og det er jo ofte samtidig med at Josefine spiser og jeg laver aftensmad og vi alle er trætte- så selv om jeg ikke kan lide det "popsmarte" udtryk "Ulvetimen" ja så er det en realitet at den tid på dagen er en kamp. Og Overhyleren og Underhylderen kæmper om 1. pladsen i skrigeriets kunstart.
Men når der er fred og Pernille hygger sig og den lille er mæt så ser verden straks bedre ud.
De første 2 måneder af Josefines liv er nu gået. Jeg synes det er gået stærkt og dagene har taget hinanden, men pludselig er det blevet vinter og vi er hoppet fra sommer via efteråret på kort tid. Ihverttilfælde i min mentale verden, som jo består af næsten ens dage med faste rutiner iform af pasning af et eller to børn. Dennis synes tiden går langsomt. Det hænger sammen med at Josefine ikke smiler til ham, men mest græder når hun er ved ham- og han derfor står magtesløs ifht. at jeg "blot" giver hende bryst og så er hun tilfreds med det. Det virker dog ikke hver gang skal jeg hilse og 
sige- og ind imellem ønsker jeg at hun fik flaske, så jeg slap for at være malkeko og bedre kunne være der for Pernille. Det er svært ikke at kunne holde hende i mine arme når hun har behov for det- og det er jo ofte samtidig med at Josefine spiser og jeg laver aftensmad og vi alle er trætte- så selv om jeg ikke kan lide det "popsmarte" udtryk "Ulvetimen" ja så er det en realitet at den tid på dagen er en kamp. Og Overhyleren og Underhylderen kæmper om 1. pladsen i skrigeriets kunstart.
Men når der er fred og Pernille hygger sig og den lille er mæt så ser verden straks bedre ud.
3 kommentarer:
Du må have hængt fast et sted for lige pludselig dukker du op med 5 indlæg??
Ja, det må være en stor opgave lige i øjeblikket men også dejligt kan jeg forstå. Det er men at være foreberedt til dagens gøremål.
Det ser ud til at være nogle lækkere unger i har.
Hej Ellen og Familie! Det var dejligt at se lidt billeder fra jer. Er det som om, at Josefine ligner dig som barn…? Der er sket en del – må man sige! Det bekræfter vist at det er på tide vi får set jer igen…Håber eller I har det godt? Her er det knap så hektisk hvor jeg(forhåbentlig) er færdig med kurset i Randers. Pigerne går og venter på at det må blive jul. Det begynder først her den 1.december. Jeg gik med til at klippe lidt julepynt sidste weekend. Det var rigtig hyggeligt alligevel - må jeg indrømme…Har I fået lidt sne? Der kom lidt her. Nok til at vi lige nøjagtig kunne få bobslæden trukket rundt i haven – Astrid holdt HÅRDT på; og fik endelig Christiane lokket med ud at prøve. Noget tunge at trække efterhånden! Det er næsten væk igen nu… Kan I ha´det godt alle 4. Knus fra Hanne.
Hej Ellen,
Nu skal jeg snart ned at se dine børn (og selvfølgelig dig og Dennis). Jeg
kan jo slet ikke følge med mere.
Jeg kan ikke finde ud af hvem der er hvem! Er Pernille virkelig blevet så
lyshåret???
Tager nu hjem fra arbejde - har den mest knaldende hovedpine jeg ikke har
haft længe.
Har lyst til at shoppe for en million eller lidt mindre, men det er vist
bedre at tage hjem en halv time under dynen.
Håber snart at vi tales ved!! -savner dig.!!!
Hilsen Inge
Send en kommentar