17. december 2008

hvad gik der lige galt her?




Morgenen startede rigtig træls- endnu en dag i sigte med bleskift, manglende rengøring,

julegaver der ikke bliver indkøbt, babybadning, besøg af sundhedsplejersken, hundeluftning, hentning i vuggestue, aftensmad til tiden og gnaverier over at det føles som mit ansvar det hele- JRG SAVNER AT HAVE MIT EGET LIV- at gå på arbejde- Det gnaver i mig og der er ingen eller intet der tilfører mig energi. Der var en grund til at jeg for 20 år siden sluttede mit au-pair ophold med konklusionen at jeg ikke skulle være hjemmegående husmor. Men som vores barselsorlovs muligheder er skruet sammen nu om dage så føler jeg mig suspekt og som en dårlig mor ved ikke at ønske at blive hjemme ved Josefine så længe som muligt. Er der virkelig ikke andre der også føler sådan- gud hvor er vi kommet langt med ligestillingen- Jeg ønsker mig bogen "Lige meget værd" af Nina Frank i julegave- men mon ikke jeg bare skulle købe den selv..

nå men i forsøget på at opmuntre mig selv med en ostemad faldt jeg over rullen med brunkagedej som har ligget et år i fryseren og er rørt af min mor.... og fan'me om ikke de endelig blev bagt og der røg lige en rør hurtigt rundt kage med i ovnen- så dufter her i det mindste af hjemmebag når sundhedsplejersken dukker op med kontrol brillerne på. Utroligt som velfærdsdanmark puster mig i nakken: Vi har begge gode lønninger, betaler topskat, har gode biler, et pænt hus (kunne være mere velholdt, mangler dog den lækre have og den rigtige indkørsel og det nye samtalekøkken og welness badeværelset) og alligevel føler jeg at vi ikke er gode nok forældre- at der mangler nogle følelsesmæssige kompetancer ifht at rumme dit barn, dets skrigeri, vrede osv- "Jeg vil også være her!"sige et ekko inden i mig- jeg vil også ses og gøre det jeg har lyst til, udvikle mig- Godt jeg blev 40 inden jeg blev voksen (og hvor er det dog tungt at være voksen- teamwork siger min gode mand- ja men jeg synes sgu det er mig der står alene med ansvaret for at uddelegere og lave grundlag for teamworket)- og godt at det kun er en kort periode at ungerne er så hjælpesløse- og selvfølgelig elsker jeg dem- men jeg samler ikke overskud og energi ved at gå og nurse alt og alle døgnet rundt- jeg savner mit arbejde!!!!!- og nu er Josefine vågen og skal bades...så jeg må lige snuppe ostemaden med hende på armen igen...

2 kommentarer:

Tineke sagde ...

Ve' du hvad, sikke jeg kan huske det, og jeg ved snart ikke hvad jeg skal sige til dig, men prøve at få dig nogle frirum, f.eks. en fast aften om ugen og en fast dag / halv dag i weekenden som er hel din.

Og det er da helt i orden at være bare så klar til at komme på arbejde igen, det har jeg hellere aldrig lagt skjul på, samtidig med forsøg at huske at tiden kommer aldrig igen, med både det gode og det dårlige...

Hæng i!!!

Ellen Kathrine sagde ...

Tak Tineke for opmuntringen- ja det er måske fordi de 2 gange barsel kommer lige oveni hinanden at jeg har fået nok :-) jeg synes man bliver lidt ensom af at gå herhjemme selv om der er mødregruppe osv- men ensomheden er nok mest ifht manglende voksensnak med mand og ifht at mine gamle veninder fra da jeg boede på sjælland for snart 5 år siden fader lidt ud- og mange af dem havde jeg jo fritidsinteresser og karrieresnak og vandre og løbeture til fælles med- emner som helt er røget ud på et sidespor- nogle af dem har også børn idag- men vi ses bare alt for lidt og har alle for travlt til at ringe ofte nok... ja ja- det hjælper jo altid på humøret med en gåtur i klart vejr- her i eftermiddag- en snak mens Dennis lavede aftensmaden- FEDT han var hjemme idag... :-))) så mundvigene vender ign den rigtige vej ...