11. november 2009

syge børn

Denne uge går vist uden jeg viser mig på kontoret: Mandag var jeg til møde i Kolding- stod op kl. 04.45 for at være derovre kl. 9.- var lige ved ikke at komme med toget , da S-toget var lidt forsinket- men det gik- tirsdag måtte jeg blive hjemme, da opvaskemaskine gik i stykker i sidste uge, og vi fik en ny igår ml. kl. 12 og 17- Jeg startede med at køre med Dennis til amager fra morgenen, da hans bil onsdag aften endte på et værksted derude- fordi han overså en kampesten på en græsrabat og tabte alt kølervædsken- og han lod selvfølgelig den bærbare pc og barnestole mv sidde i bilen- så efter at han havde brugt min arbejdspc på hans job et par dage måtte vi jo derud- og han fik en lånebil- nå hjemme igen fik jeg startet min arbejdsmail og ordnet en del praktik omkring kommende møder mv- og fik kontaktet udlejer fordi taget var utæt- han sendte hurtigt en mand ud- og så fik jeg da set loftet her i huset- og taget blev i løbet af dagen tætnet. Jeg fik kontaktet et autoværksted- min bil er indkaldt til syn inden 1/12... og det har den været et stykke tid- så den blev afleveret på værksted- som heldigvis ligger lige om hjørnet. Så det gik dagen i store træk med- ja ungerne blev selvfølgelig også bragt og hentet osv- og dennis var hjemme 22.30- da var jeg gået i seng- men Pernille vågne op 23.30 med falsk strubehoste- vi lagde hende for åbent vindue og med løftet hovedgærde- og lagde et ekstra tæppe over Josefine- Vagtlægen bad os vende tilbage ½ time efter med hendes tilstand og temperatur. Dennis blev oppe- og jeg nåede lige at falde lidt i søvn igen inden hun skulle have taget temperaturen- den var 38,4 og hun var rimeligt frisk- hostede ikke længere så meget.
Der var så 25 minutters ventetid hos vagtlægens telefonsluse så den var vel halv to inden jeg kom iseng igen. Velvidende at jeg kunne skyde en hvid pil efter jobbet idag. Jeg SKAL have lavet et udkast til et budget og en kontrakt til et møde på fredag. Apropos fredag så skal Josefine have dræn i ørerne fredag formiddag- og jeg har været nødt til at bede ham jeg skal holde møde med, komme herhjem, så håber jeg hun sover efter bedøvelsen osv....
Balancegangen ml. at føle at man tager sig nok af børnene på den rigtige overskudsagtige måde, ifht deres velbefindende og selvværd osv- og så at føle at man leverer en nogenlunde indsats på job er hårfin. jeg er glad for at have fået 15 års erfaring på arbejdsmarkedet som jeg kan læne mig op ad ifht min "ringe" aktuelle indsats. tjah...det går vel over igen- men er det den her måde vi vel have tiden til at gå- indtil vi igen lander et andet sted i vores livsforløb- jeg har ikke så meget tid til at ændre på det- men springer fra tue til tue, dag for dag.
Måske må jeg lige som Thomas Helmig iaftes fortalte til Cecilie Frøkjær- undskylde i konfirmationstalen til mine børn- bare det så er godt nok. Vores valg har jo stor indflydelse på børnenes ve og vel. Nogle gange ville jeg ønske at jeg vidste mindre om hvor skadelig min opdragelse eller mangel på samme kan være for mine børns fremtid. Så jeg forsøger at undgå damebladene og alle de andre magasiner til forældre- man får så dårlig samvittighed og næsten kun de lyserøde historier og kun alle de gode råd som ikke altid kan følges.

Nå pernille sidder i sofaen med knækbrød, mælk og en lille pose vingummi- som har ligget på lager ½ år- ja slik får de ihvertilfald ikke for meget af :-)))) der var da lige en god ting at bryste sig af ;-)- hun er sløj, men hoster ikke så meget. Josefine er i vuggestuen, hun er også forkølet, så hun blivr sikkert rigtigt syg imorgen- og så spøger den store stygge influenza- en af mine kollegaer som jeg heldigvis ikke har set siden torsdag har børn der har den- og nu er han selv syg- så måske er det bare held at jeg ikke er på kontoret i denne uge....

På strikkefronten er der gang i Liselottes "Cirkacardigan" - jeg laver den i en blå uld med en lysere blå tynd tråd- jeg er nede under ærmerne nu- og den bliver pæn- dejligt at lave noget på pind 5 det går lidt hurtigere- men ikke lynhurtigt :-) Det er nu også ligemeget- det vigtigste for mig ved strikningen er at have noget i hænderne som er lavet for mig og ikke for alle mulige andre- det er mit frikvarter.

Ingen kommentarer: